
SÄdan holder du din hjerne frisk

Foto: All Over
Allerede i 20-30-Ärs alderen begynder din hjerne biologisk set at skrumpe mentalt. Men fortvivl ikke, for hjernen er et livslangt byggeprojekt, som du selv har stor indflydelse pÄ. Vores gode venner pÄ magasinet Psykologi har kigget hjernen nÊrmere efter i sÞmmene:
I bogen SÄdan holder du hjernen i gang har lÊge, dr.med. Henning Kirk sÊrligt fokus pÄ begrebet visdom. Vi bliver gradvist langsommere med alderen, men det er ikke ensbetydende med en svÊkkelse af hjernen.
Uanset dens alder kan hjernen blive ved med at fungere godt, sÄ vi fortsat kan have de kognitive funktioner som indlÊringsevne, hukommelse, hÄndtering af sprog og musik, evne til abstrakt tÊnkning og til at lÞse alskens opgaver.
Nelson Mandela ville ikke have opnÄet sit lederskab ifÞlge lÊge Henning Kirk uden sin selvindsigt, menneskekundskab og sociale forstÄelse.
"Egenskaber som forudsÊtter mange Ärs menneskelig udvikling. Man har ikke evner til at vÊre politisk le-
der af det format, nÄr man er i 20'erne," skriver han.
Modne piloter har ogsÄ afvÊrget flykatastrofer i kraft af deres praktiske viden, mange kurser og Þvelser i simulator og gennem evnen til at gennemtÊnke scenariet. En rigtig beslutning er ofte bedre end en hurtig.
Set i det perspektiv er der gode grunde til at erstatte det udbredte og negativt ladede begreb 'ĂŠldrebyrden' med et positivt som fx 'ĂŠldregaven', for som Henning Kirk skriver:
"Hver uge kommer nye forskningsresultater, som overrasker os. Vi overraskes, fordi fordomme om alder bliver ved med at stÄ i vejen for den vigtige erkendelse: At et aktivt liv og et godt helbred kan fÄ hjernen til at holde sig i form hele livet. De fleste 100-Ärige har ikke tegn pÄ demens."
LĂS OGSĂ
: Nuet er vejen til indre ro
Et grin om dagen...
Den franske kvinde Jeanne Calment, der dÞde i en alder af 122 Är, er en af historiens lÊngst levende personer, og hun mente selv, at en vÊsentlig forklaring pÄ det lange liv var hendes lattermildhed. At smile og le og - allerbedst - at lade sig afvÊbne af en god latter er gavnligt for hjernen pÄ flere mÄder. I en latter er man alene til stede i nuet. Latter fÞrer til afslapning og oplevelse af velvÊre - ren belÞnning til hjernen af forskellige veje. Det er C-vitaminer til overetagen.
Hjernen er grundlÊggende glad for latter og leg, sÄ det er vigtigt at vÊre sammen med andre lattermilde og legeglade. ForÊldre og bedsteforÊldre fÄr meget forÊret af bÞrn og bÞrnebÞrn, men man kan ogsÄ dyrke legen alene fx igennem musik, sang og dans, idrÊt, amatÞrteater og meget andet. Leg giver trÊning af kognitive funktioner og styrke til den motoriske udvikling.
En gÄtur om dagen
Nye forskningsresultater viser, at vi kan bevare vores hjernevÊv og hukommelse langt ind i den sene voksenalder, hvis vi gÄr 10-15 km om ugen. Fordelt pÄ syv dage er det jo ganske overkommeligt.
Forskernes konklusion var, at jo mere en person gÄr, des mere hjernevÊv vil hun have i de omrÄder af hjernen, som har betydning for tÊnkningen. UndersÞgelsen fulgte 300 personer gennem ni Är, fra de var omkring 78 Är.
Det er langt mere gavnligt for hjernen at gÄ hver dag end fx at dyrke triatlon om lÞrdagen. JÊvnlig fysisk aktivitet giver ikke blot bedre kredslÞb i krop og hjerne, men ogsÄ forbedringer af hjernens funktion.
Fysisk aktivitet er stresshÊmmende, og det er pÄvist, at motion bÄde er medvirkende til dannelse af nye neuroner og faldende antal dÞde neuroner. De fysiologiske forhold, der har betydning for indlÊring og hukommelse, forbedres, og langtidshukommelsen bliver mere robust.
MÄske du kan kombinere gÄturen med selskab af en person, der udfordrer dig mentalt for den dobbelte effekt. Din hjerne har nemlig godt af at vÊre i selskab med mennesker, du ikke umiddelbart er enig med. Det er stimulerende at krydse klinger med andre synspunkter end dine egne. Her er ogsÄ bÞrn rigtig godt selskab.
LĂS OGSĂ : Brug dine skygger og bliv et helt menneske
Gymnastik for hjernen
Matematik er guf for hjernen, men er du mere pÄ hjemmebane i det sproglige sÄ fortvivl ikke. IndlÊring af fremmedsprog er rigtig god hjernegymnastik. Hele livet igennem kan vi udvikle hjernen ved at udvide vores ordforrÄd og bruge sprogets mange nuancer. Det er isÊr en styrkelse at genopfriske eller lÊre et helt nyt sprog.
SÞndagskrydsordet og den lille suduko-opgave i avisen hver dag holder min hjerne i gang, tÊnker mange. Og det er bÄde rigtigt og forkert. For krydsord og suduko krÊver ikke de samme kÊder af analyser som fx bridge, poker og skak, hvor med- og modspillere har deres udfordrende, uforudsete trÊk, man skal navigere og omstille sig efter. Det er ikke kun underholdende, men kan ogsÄ vÊre bÄde aktiverende og udviklende bÄde for bÞrn og voksne at spille computerspil. BÞrns fascination af computerspil er altsÄ gavnlig, sÄ lÊnge det ikke tager overhÄnd i forhold til andre fritidsaktiviteter bl.a. de fysiske.
OgsÄ den mere modne hjerne trÊnes ved computerspil. Det udvikler evner til bedre opmÊrksomhed, indlÊring, hukommelse, analyse og problemlÞsning, og det gÊlder alle former for spil fra de mere traditionelle kortspil til action- og krigsspil.
Husk nattesĂžvnen
Ligesom organer og vÊv har godt af at restituere sig under nattesÞvnen, har hjernen brug for det lille faste 'vinterhi', der er i dÞgnet. Vi sover bedst efter fysisk trÊthed, og hele sÞvnkvaliteten har ogsÄ indvirkning pÄ vores indlÊrings og hukommelsesarbejde, med andre ord pÄ det kognitive. Vi kan opgradere kvaliteten
af nattesĂžvnen bl.a. ved at vĂŠre fysisk aktive og vĂŠre ude i lyset i lĂžbet af dagen.
Derudover kan vi begrÊnse indtaget af kaffe, te og alkohol efter aftensmaden og have nogenlunde fast sengetid og tidspunkt for at stÄ op. Det kan ogsÄ vÊre godt at have egne ritualer ved sengetid, fx afslapningsÞvelser og behagelig musik. Et godt miljÞ i sovevÊrelset med ro, mÞrke og frisk luft styrker ogsÄ
muligheden for god sĂžvn. Sidst men ikke mindst er sex et godt sovemiddel.
SĂžd musik
SmÄbÞrn kan ikke lade vÊre med at bevÊge sig, nÄr de hÞrer musik, voksne fÄr i det mindste lyst til det, og selv demente, som tilsyneladende er sproglÞse, kan huske teksten og synge med, nÄr andre starter sangen.
Hvad er det, musik gÞr ved os? Den pÄvirker ikke alene flere omrÄder i hjernen pÄ én gang, men ogsÄ kontrollen af bevÊgeapparatet. Musik kan overtrumfe andre former for sansninger og stimulationer, selv sex, og hvis det er musik, vi kender, fylder den os med oplevelser, der er relateret til hukommelsen.
Vi associerer til tidligere oplevelser, der er knyttet til netop den musik. Musikkens markante pÄvirkning af hjernen er ikke mindst koblingen mellem musik og bevÊgelse. Selvom bevÊgelser og koordinationen
mellem dem naturligt bliver langsommere med alderen, er der en imponerende rÊkke eksempler pÄ professionelle musikere, som tilsyneladende uhÊmmet mestrer deres instrument og stadig optrÊder hÞjt op i alderen.
Ved et studie af Êldre menneskers arbejdshukommelse blev der pÄvist forbedringer hos en gruppe, der hÞrte musik (Vivaldis De fire Ärstider) i forhold til andre, der enten ikke hÞrte musik eller hÞrte ikke-musikalsk stÞj.
Hvad er det nu, hun hedder?
Vi mennesker er verdensmestre i at huske ansigter. De fleste af os kender dog problemet med at huske navne. Det er ikke udtryk for speciel dĂ„rlig hukommelse, nĂ„r vi mĂ„ sige »Ă
h, hvad er det nu, hun hedder?« samtidig med, at vi anstrenger os, sÄ det 'knager' og fÞler, at navnet ligger lige pÄ tungen. Men der findes teknikker, der hjÊlper.
Ligesom med andre huskeÞvelser gÊlder det om at skabe billeder. Derfor er det forholdsvis nemt at huske pigenavne som Rosa, Linnea, Iris og Viola - alle navne pÄ blomster, vi kan se for os.
PÄ herresiden er navne som BjÞrn, Sten, Thor og Rune ogsÄ nemme at knytte billeder til.
Kan man ikke umiddelbart fÄ et nyt navn ind i et billede, mÄ man prÞve at knytte en god historie ind. Fx om hvor man mÞdtes fÞrste gang. Det er ogsÄ en god idé at gentage navnet allerede ved fÞrste mÞde og senere - igen hÞjt - samme dag. Et gammelt mundheld lyder: Hvad Þjet har set, hÄnden har skrevet, munden har sagt, og Þret har hÞrt, huskes bedre.