Træning og kost

LCHF opskrift: Blomkålspizza

af Jane Faerber 7. maj 2013
Foto: Columbus Leth
Få opskrifter er så populære og omtalte som denne LCHF blomkålspizza, men denne er virkelig god og pizzaagtig. Og selv ungerne spiser den. Også dem, der ikke kan lide blomkål!

Opskriften stammer fra bogen "LCHF - spis dig mæt og glad"

Få opskrifter er så populære og omtalte som denne blomkålspizza. De fleste går ind i projektet med nogen skepsis, for det virker jo nærmest absurd, at man kan lave en velsmagende pizzabund af blomkål. Men det kan man. Selvfølgelig er det ikke det samme som de sprøde, italienske pizzaer, men smagen er virkelig god og pizzaagtig. Og selv ungerne spiser den. Også dem, der ikke kan lide blomkål!

LCHF aftensmad - blomkålspizza til 4 personer

1 stor pizzabund400 g blomkål2 æg150 g revet ost (gerne med smag, fx cheddar)1 spsk tørret oregano2 spsk loppefrøskaller

Fyld5-6 spsk Passataca. 200 g revet ost1 pakke parmaskinke10-12 hele sorte oliven5-6 soltørrede tomater i olielidt finthakket blød timian

Krydderurtesalt1 god håndfuld krydderurt,fx salvie, persille, basilikum,oregano eller rosmarin2 dl groft salt

Læs også: Sådan spiser du LCHF

Sådan laver du LCHF aftensmad - blomkålspizza

BundOpvarm ovnen til 230 grader varmluft. Riv blomkålen fint på foodprocessoren. Rør æg, ost, oregano og loppefrøskaller godt sammen med blomkålen i en skål. Kom blomkålsdejen ud på en bageplade med bagepapir og fordel dejen godt helt ud til kanterne. Jeg foretrækker at bruge hænderne, men du kan også lægge et stykke film henover og bruge kagerullen.Bag pizzabunden i ovnen i 12-13 minutter, eller indtil den er blevet gylden. Tag den ud ad ovnen, men lad ovnen være tændt.

FyldSmør pizzabunden med Passata, læg et lag revet ost på og til sidst skiverne af parmaskinke på toppen sammen med oliven, soltørrede tomater i skiver. Kom pizzaen i ovnen og bag den i ca. 5-10 minutter, til osten er smeltet. Lad pizzaen køle lidt af inden servering. Så hænger den bedst sammen. Kom lidt timian på toppen.

KrydderurtesaltKom krydderurterne og saltet i en blender og blend det fint. Opvarm ovnen til 50 grader og fordel kryddersaltet på en bageplade med bagepapir. Lad det tørre i ovnen i en halv times tid. Opbevar kryddersaltet på glas.

Prøv også: LCHF morgenmad - hindbæromelet med kokosPrøv også: LCHF frokost - kyllingesalat med bacon og estragon

Læs mere i Jane Faerbers nye kogebog: "LCHF - spis dig mæt og glad" eller på hendes blog: www.madbanditten.dk