Andebryst med squash og rodfrugter
Træning og kost

Ugens slankeopskrift: Andebryst med squash og rodfrugter

23. december 2014
af Sandra Pugliese
Foto: Line Falck
Vil du gerne tabe dig eller bare gerne holde en sund kropsvægt? Hver uge får du en ny slankeopskrift, som hjælper dig på vej. Her får du opskriften på andebryst med squash og rodfrugter

Andebryst med squash og rodfrugter til 2 personer

And er en sund og mager proteinkilde, hvis du fjerner skind og fedt.

INGREDIENSER 1 stort andebryst a 350-400 g salt og friskkværnet peber 250 g squash salt tandstikkere SALAT 75 g sprøde salatblade, f.eks. romaine 175 g persillerod, skrællet vægt 175 g gulerod, skrællet vægt 1 lille håndfuld brøndkarse DRESSING 150 g yoghurt 3,5 % fedt 10 g ingefær, skrællet vægt skal og saft af 1 usprøjtet appelsin salt og friskkværnet peber Prøv også: Andebryst med lynsyltede tranebær

Opskrift - sådan laver du andebryst med squash og rodfrugter

1. Rids spæklaget på andebrystet, og krydr med salt og peber. Læg andebrystet med skindsiden nedad på en kold pande, tænd for varmen, og steg det i ca. 10 minutter. Vend det, og steg det på kødsiden i yderligere 10 minutter. Lad det hvile i 10 minutter. Skær skind og fedt af, og kassér det. Skær kødet i meget tynde skiver på langs. Skyl squashen, og høvl eller skær den i tynde skiver på langs. Læg skiverne i en sigte, og drys dem med lidt salt. Lad dem trække i 10 minutter, og tør dem grundigt med køkkenrulle. Læg en skive squash oven på en skive andekød, og rul det sammen. Fastgør det med en tandstikker. Får du squash tilovers, kan det blandes i salaten. 2. Salat: Skyl salaten, og bræk den i mindre stykker. Skræl persillerod og gulerod, og skær dem i tynde skiver, gerne på et mandolinjern. 3. Dressing: Bland yoghurten med fintrevet ingefær, og smag til med fintrevet appelsinskal, appelsinsaft, salt og peber. Næringsindhold pr. person Energi: 364 kcal Protein: 40,7 g Fedt: 11,1 g Kulhydrat: 29,4 g Kostfibre: 8,2 g PRØV OGSÅ: Piperade med tomater og grillede peberfrugter

Læs også