Æbleflæsk
Træning og kost

Stenalderkost: Æbleflæsk med bagte skalotter, agerchampignoner og rosmarin

6. december 2013
af Fra bogen "Stenalderkost"
Få opskriften på æbleflæsk med bagte skalotter, agerchampignoner og rosmarin fra Thomas Rodes stenalderkost

Æbleflæsk med bagte skalotter, agerchampignoner og rosmarin til 4 personer

Det skal du bruge 1,5 kg økologisk svinebryst, befriet for sværen, skåret i ca. 1 cm tykke skiver og banket omhyggeligt med en kødhammer Evt. lidt baconsvær eller en tyk skive bacon 4-5 gode faste madæbler, gerne Ingrid Marie eller Belle de Boskoop, skåret i 6 både, som befries for kernerne 12 flotte skalotteløg 100 store faste markchampignoner, befriet for stokken og skåret i 3 mm tykke skiver 1 kvist frisk rosmarin og et flækket hvidløgsfed ½ rød spidskål, plukket i blade, som igen plukkes i mindre stykker 2-3 store håndfulde omhyggeligt skyllede spinatblade PRØV OGSÅ: Andebryst med stjerneanis og grønt Sådan gør du 1. Tænd din ovn på 200 grader. Skær bunden af løgene og bag dem helt møre i ovnen, og lad ovnen køre, når de er færdige. Sæt i mellemtiden en tykbundet smedejernspande på ilden og varm den godt op. Svinebrystskiverne krydres omhyggeligt på begge sider med salt og peber. Steg kødet gyldent og sprødt på begge sider. Tag det herefter af og lad det dryppe af på en rist, men gem gerne det fedt, der drypper af. 2. Hæld det opsamlede fedt tilbage i panden. Kom baconskiven/sværen i panden tillige med champignonskiverne og steg dem lynhurtigt heri, og tag dem op, når de er stegt gyldne. Tilsæt så æblestykkerne, rosmarinkvisten og hvidløgsfeddet. Giv det hele et par minutters moderat varme, imens løgene smuttes ud af skallerne og ned til æblerne. Kom det plukkede spidskål ned til æblerne og steg yderligere et par minutter. Når æblerne er stegte, men stadig har bid, og kålen begynder at falde lidt sammen, kommes spinaten og champignonskiverne i panden og sauteres med, hvorefter det hele krydres omhyggeligt med salt og peber. Varm hurtigt kødet i ovnen og anret det oven på æblegarnituren.

PRØV OGSÅ: Spaghettinis frutti di mare

Læs også