Kost & motion

Matcha, lucuma og maca: Miniparlør til hypede fødevarer

Supermarkederne, helsebiksene og opskriftbøgerne er spækkede med navne på fancy ingredienser, som kræver et tilløb at udtale. Men hvad går de hypede fødevarer ud på, og hvordan bliver de en del af din kost? Få nogle gode bud her.

Acai

Acai udtales – knapt så intuitivt – a-sai, og er et bær fra acaipalmen, der oprindeligt stammer fra floderne ved Amazonasregnskoven. Bærrene ligner blåbær – 1-2 centimeter i diameter med en mørk lilla farve – men du vil hyppigst se dem i pulverform herhjemme. Acaibærret er flere steder blevet omtalt som et såkaldt ’superfood’, men det er altså ikke mere næringsrigt end andre bær, vi selv kan plukke. Acaibærret indeholder både C-vitamin, A-vitamin og fibre.

Brug acai i: Smoothies, kager, søde sager eller lav en hypet ’Acai bowl’.

Kender du en, der ville blive glad for et abonnement på PSYKOLOGI – så giv et abonnement i julegave. Fra 150 kr. >

Lucuma

Lucuma er en sydamerikansk frugt, som til forveksling kan ligne en avocado. Indvendigt er kødet dog gult og sødt. Smagen kan med lidt dristighed sammenlignes med en krydsning mellem karamel og sød kartoffel. Du vil oftest støde på den i pulveriseret form, og den bidrager både med antioxidanter og B-vitamin.

Brug lucuma i: Is, kager, smoothies, grød.

Kaiserschmarrn med lucuma og chiafrø – Få opskriften her

Chiafrø

Chiafrø blev oprindeligt dyrket af aztekerne i Sydamerika, men er forholdsvis nye i Danmark. Chiafrø er rige på omega3-fedtsyrer og protein samt fibre, kalcium og antioxidanter. Men før vi får armene for langt op i vejret, er det vigtigt at påpege, at den anbefalede daglige dosis af chiafrø er 15 gram. Anbefalingen på 15 gram chiafrø om dagen giver dig 0,3 gram omega-3-fedtsyrer, mens 100 gram laks giver dig 2 gram omega-3-fedtsyrer. Hvis du gerne vil have omega-3, kan det altså langt bedre betale sig at spise en laksesteak. 

Brug chiafrø i: Grød og brød.

Chia-pudding – Få opskriften her

Matcha-te

Den grønne matcha-te kommer fra det sydlige Japan. Tebladene dampes, tørres og males til pulver som, som du kan drysse på maden eller opløse direkte i tevand. Matcha-te indeholder både antioxidanter og koffein. Argumentet for at vælge matcha-te frem for almindelig grøn te går på, at antioxidanterne optages bedre i kroppen. Matcha-te har en frisk smag og en let bitterhed. 

Brug matcha i: Bagværk, is, kager, drikke – ja, det meste faktisk (hvis du kan leve med den grønne farve).

Tang 

I Østen har man spist tang i mange år, men her i landet har havets grøntsag stadig en del udbredelse at vinde. Tang er en makroalge – og altså ikke en plante – som vokser i havet. Tang indeholder både vigtige mineraler som jern, calcium og magnesium, protein og essentielle aminosyrer, A- og B- og C-vitaminer samt bl.a. zink og selen. Tang bidrager desuden med umami-smagen.

Brug spiselig tang i: salater, supper og – i granuleret form – brød og andet bagværk.

Soba-salat med tang og tofu – Få opskriften her

Maca

Maca-planten gror i Peru, og så er den rent faktisk i familie med radisen. Den indeholder både fedtsyrer og aminosyrer, C-vitamin, jern og calcium. Smagen er let jordagtig(!), og hvis du støder på den, vil det typisk være i kapselform som kosttilskud eller som pulver til fri afbenyttelse i køkkenet.

Brug maca i: Varme madretter eller smoothies – men hold igen med mængden; smagen kan kræve lidt tilvænning.

Maca-gryde – Få opskriften her

Rødbede

Okay, rødbeden er måske hverken ny eller specielt hypet, men den fortjener stadig en plads på listen. De fleste af os er nok vant til at bruge den smukke rodfrugt som tilbehør til aftensmaden – enten ovnbagt, syltet eller i en salat, men faktisk egner rødbeden sig også utroligt godt til bagning, purering og i søde retter. Rodfrugten indeholder både folat og kalium, kostfibre, B- og C-vitaminer.

Brug rødbeden i: Varme retter, salater, bagværk, smoothies, desserter og andre søde sager.

Glutenfri rødbedevafler – Få opskriften her

Gurkemeje

Hvor rødbeden har en imponerende evne til at farve nærmest alting lilla, har gurkemeje tilsvarende evnen til at farve alting gult. Gurkemejeroden stammer fra det sydøstlige Asien, og i dag dyrkes den primært i Indien. Den er i familie med ingefær, men gurkemejens smag er væsentlig mere mild - dog på samme tid enormt karakteristisk. Gurkemeje indeholder stoffet curcumin, som muligvis hæmmer kræftcellers, men forskning på området har endnu ikke konkluderet, om dette er tilfældet. Du kan både købe den friske rod eller finde den i tørret format på supermarkedernes krydderihylder.

Brug gurkemeje i: Alle varme retter - især dem, der har et asiatisk touch - bagværk, drikkevarer og smoothies. 

Gurkemeje-latte – Få opskriften her

Kilder: Videnskab.dk, Forbrugerrådet Tænk, Tropical Plant Database, ABC News, Scleroseforeningen

Læs mere om: