Søvnapnø, se hvad symptomerne er
Sundhed

Lider du af søvnapnø, eller er du bare træt?

af Lisbeth Madsen og Emilie Søndergaard Christiansen 27. juni 2021
Udgivet første gang 20. januar 2011. Foto: All Over Press, Shutterstock
Søvnapnø er en lidelse, hvor man, under sin søvn, stopper med at trække vejret i 10 sekunder eller længere. Omkring 100.000 danskere lider af behandlingskrævende søvnapnø, men det er kun en femtedel, der får behandling for det.

De færrest af os kender særligt meget til søvnapnø, men faktisk regner man med, at 10-15 procent af danske mænd og 4-8 procent af danske kvinder lider af søvnsygdommen ifølge Dansk Søvnapnø Forening.

Apnø betyder vejrtrækningspauser, og det er lige præcis det, der sker hos mennesker, der lider af sygdommen.

Søvnapnø har store konsekvenser for ens velbefindende, da manglen på dyb søvn og de mange opvågninger, der følger med søvnapnø, gør, at mennesker, der lider af søvnapnø, er voldsomt trætte om dagen.

Netop trætheden gør, at man kan have søvnanfald i løbet af dagen, hvilket bl.a. skaber øget risiko for trafikulykker og øget risiko for depression.

Søvnapnø, hvad er det?

Søvnapnø er en sygdom, hvor den øvre del af luftvejen bliver spærret i ti sekunder eller mere, når man sover, da de øvre luftveje falder helt eller delvist sammen under søvn.

I nogle tilfælde kan det vare længere end et minut ifølge Sundhed.dk. Der kan let opstå op til 400 apnøer per nat.

Man skelner mellem to forskellige former for søvnapnø. Obstruktiv søvnapnø og central søvnapnø, hvor langt størstedelen af personer med diagnosen lider af obstruktiv søvnapnø.

Søvnapnø viser sig kun under søvnen, men giver også mange gener i vågen tilstand.

Herunder konstant træthed, koncentrationsbesvær, følelsen af aldrig at være udhvilet, morgenhovedpine, forhøjet blodtryk og manglende sexlyst- og evne.

I Danmark er der omkring 80.000 personer, der har fået diagnosen søvnapnø, men man regner med, at 200.000 personer har diagnosen uden at vide det ifølge Dansk Søvnapnø Forening.

Personer, der lider af søvnapnø, oplever unormale lange pauser i vejrtrækningen, når de sover, fordi luftpassagen i svælget er nedsat, hvilket er det, der kaldes obstruktiv søvnapnø.

Resultatet heraf er, at man flere gange i løbet af natten vil vågne for at få luft, og dermed bliver det normale søvnmønster ødelagt.

Typisk vil man ikke kunne huske de mange opvågninger dagen efter. Rigtig mange personer med søvnapnø oplever også at snorke kraftigt.

Ens symptomer kan langsomt forværres over en årrække, og hvis man ikke får behandlet sin søvnapnø, kan det give nedsat arbejdsevne, da man kan opleve at falde i søvn på arbejdet, midt i socialt samvær, eller imens man kører bil.

Derudover er der på sigt risiko for at udvikle alvorlige følgesygdomme som forhøjet blodtryk, hjerte- karsygdomme, blodpropper i hjernen eller hjertet og diabetes.

Der findes ingen sammenhæng mellem graden af søvnapnø og graden af søvnighed/træthed, skriver Sundhed.dk. Det betyder, at man godt kan have mild søvnapnø og stadig opleve at være voldsomt træt, når man er vågen.

Der er dog også folk med moderat eller alvorlig søvnapnø, der ikke klager over træthed, men der findes ingen forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan.

Hvad er symptomerne på søvnapnø?

Hvis man har en mistanke om, at man lider af søvnapnø, bør man opsøge sin praktiserende læge eller en øre-næse-halslæge.

Her er det en god idé at forberede sig hjemmefra ved at skrive sine symptomer ned.

De natlige symptomer dækker bl.a. over snorken, der ofte er uregelmæssig og med vejrtrækningspauser. Hyppig opvågnen fra søvnen, natlige toiletbesøg og opvågninger med eventuel åndenød og hjertebanken.

Symptomer om natten på søvnapnø

  • Snorken, ofte uregelmæssig
  • Urolig søvn
  • Nattesveden
  • Natlige toiletbesøg
  • Opvågninger, evt. med hjertebanken og åndenød

Kilde: Sundhed.dk

Udover de natlige symptomer er det også vigtigt at være opmærksom på de symptomer, der forekommer om dagen.

At man ikke er udhvilet om morgenen, man har morgenhovedpine, er i dårligt humør, har en kort lunte, og at man har svært ved at koncentrere sig og huske ting.

Derudover kan man opleve en øget risiko for depression, at man mangler energi, er træt, har søvnanfald – særligt i monotone situationer, har nedsat libido og nedsat erektionsevne.

Symptomer om dagen på søvnapnø

  • Ikke udhvilet om morgenen
  • Morgenhovedpine
  • Dårligt humør
  • Øget irritabilitet, kort lunte
  • Nedsat koncentrationsevne
  • Dårlig hukommelse
  • Nedstemthed, depression
  • Manglende energi
  • Træthed
  • Søvnanfald, særligt i monotone situationer
  • Nedsat libido
  • Nedsat erektionsevne

Kilde: Sundhed.dk 

Symptomerne, man oplever i dagtimerne, kan variere meget. I nogle tilfælde vil de være meget diskret til stede.

Nogle patienter forklarer deres symptomer med andre årsager eller direkte benægter symptomerne.

Det er da også oftest ens partner, der er opmærksom på den forandring, personen med søvnapnø gennemgår.

Ved søvnapnø skal man særligt være opmærksom på træthed, da det kan være farligt at være træt. Manglen på søvn kan udløse søvnanfald, der kan komme meget pludseligt og uden anden advarsel en træthed.

Det sker som oftest i såkaldte monotone situationer som bilkørsel og ved møder, hvor man er passiv deltager.

Hvordan stiller lægen diagnosen

Lægen stiller diagnosen gennem beskrivelse af sine symptomer. Derfor er det en god idé at være forberedt, når man møder op ved lægen.

Ved at gennemgå sine symptomer kan lægen hjælpe en videre i forløbet. Det kan være en god idé at tage sin partner eller den person, man sover ved siden af, med, når man skal til lægen, da denne oftest vil kunne fortælle lægen mere om, hvordan man sover.

Hvis der er mistanke om søvnapnø, vil man blive undersøgt på en søvnklinik, hvor man enten overnatter eller får en grundig vejledning i måleudstyret, som man kan tage med hjem. Ofte er en enkelt nat tilstrækkeligt.

Derefter vil en læge kunne udlæse forskellige informationer fra måleudstyret, som kan fortælle, om det er søvnapnø, man lider af. Her er det igen en god idé at medbringe en pårørende, når man får svar fra målingen.

Hvis man lider af søvnapnø, vil man blive tilbudt opfølgning gennem søvnklinikken, som det anbefales at tage imod, skriver Dansk Søvnapnø Forening.

Hvad ved vi om søvnapnø?

Der er stadig få mennesker i Danmark, der bliver diagnosticeret med svær søvnapnø, og grunden hertil er et manglende kendskab til lidelsen og dens symptomer.

– Det skyldes, at man først blev klar over sygdommen i 2002, hvor den blev anerkendt, siger Poul Jennum, der er professor i klinisk neurofysiologi ved Københavns Universitet og er ekspert inden for søvnapnø.

– Tal viser, at folk, der er kommet i behandling, gennem noget tid har været ved lægen med forskellige symptomer. Så de har været i kontakt med sundhedsvæsenet, fortæller han videre.

Ofte forbindes søvnapnø med snorken. Men Poul Jennum fraråder, at man bruger snorken som parameter for, om man tror, man lider af søvnapnø eller ej.

– Snorken er ikke noget godt symptom at holde øje med. Man kan sagtens snorke uden at have søvnapnø. Men man kan også have søvnapnø, som er relativt lydløs.

– Det vil sige, at der ikke er nogen snorken. I cirka en fjerdedel af tilfældene er der ikke tale om snorken, siger Poul Jennum.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvorfor får man søvnapnø?

Hos de fleste patienter med obstruktiv søvnapnø, er der mindre plads i de øvre luftveje, end hos folk uden obstruktiv søvnapnø.

I de fleste tilfælde er det så diskret, at det ikke kan ses med det blotte øje.

Der kan fx være tale om mindre dimensioner i skeletdele, herunder lille underkæbe og et svagt udviklet mellemansigt.

Ellers kan der være tale om mere fyldige bløddele, stor tunge, store mandler og fyldige sidevægge i svælget.

Når man trækker vejret, suger man luft ind. Normalt vil man kunne modstå et ret højt undertryk, før luftvejen obstrueres.

Men hos patienter med søvnapnø og dermed mindre plads i svælget, indtræder obstruktionen ved et meget mindre indsugningsryk, end hos folk uden søvnapnø ifølge Sundhed.dk.

Er søvnapnø farligt?

Ja. Personer med ubehandlet søvnapnø har udbredt risiko for at falde i søvn i forbindelse med bilkørsel og maskinbetjening.

Det kan føre til alvorlige ulykker – både for den enkelte person, men også for andre involverede.

Personer med ubehandlet søvnapnø har desuden et par års kortere levetid end velbehandlede patienter ifølge Sundhed.dk.

Hvordan behandler man søvnapnø?

Der findes flere forskellige måder, hvorpå man kan behandle søvnapnø. En af metoderne er gennem CPAP-behandling, som står for Continous Positive Airway Pressure, som også regnes for den mest effektive metode.

Her blæser et lille apparat luft gennem en slange til en maske, som man sætter over sin næse eller både næse og mund. De nyere apparater larmer ikke.

Luften blæses ind med et lille overtryk for dernæst at ”spile” svælgets vægge lidt ud til siden, så man forhindres i at suge væggene sammen ved indåndingen.

Man vil kunne mærke trang til at ånde ud mod det lille overtryk, men man vænner sig til det i løbet af få minutter.

Moderne apparater kan måle pladsforholdene i svælget og tilpasse trykket løbende i løbet af natten. På den måde holdes luftvejene fri og normal vejrtrækning opretholde under søvnen.

Man kan modtage CPAP-behandling efter henvisning til offentlige sygehuse eller private klinikker, som har aftale om denne behandling med Danske Regioner.

Ved start af behandlingen går man til regelmæssige kontroller, indtil behandlingen fungerer. Derefter vil én årlig kontrol kunne gøre det.

Man vil opleve, at behandlingsudstyret bliver slidt, men det fornys efter behov ved kontrollerne.

Derudover oplever nogle, at en bideskinne vil kunne hjælpe, da denne vil kunne bidrage til at skabe mere plads i luftvejene og stabilisere sidevæggene i halsen.

Behandlingen foregår i samarbejde med ens tandlæge, og der er ikke offentlig tilskud til behandlingen.

Andre vil have gavn af positionstræning. Det er et lille apparat, man sætter foran på maven, som kan træne en i at ligge på siden og undgå at sove på ryggen.

Den kan bruges til patienter, som er fri for apnøer i sideleje. Der er ikke offentligt tilskud til denne behandling.

I nogle tilfælde er overvægt baggrunden for søvnapnø, og derfor vil vægtreduktion i visse tilfælde kunne hjælpe.

Derudover oplever nogle at kirurgi kan bidrage til bedring – her at operere en skæv næseskillevæg, fjerne mandlerne eller fjerne voldsomt hævede slimhinder i næsen.  

I sidste ende kan man ikke selv forhindre at udvikle søvnapnø, da det er en sygdom, som skyldes nogle anatomiske forhold, der ikke kan undgås.