https://imgix.femina.dk/media/article/1620_sunde_sommerbyttehandler.jpg
Træning og kost

12 sunde sommer-byttehandler, hvis du vil holde vægten

31. maj 2016
af Jo Brand
foto: Panthermedia
I ferien dropper vi tit de sunde vaner og tager i gennemsnit tre kilo på. Men det er forholdsvis nemt at styre uden om de værste kaloriebomber, se bare her.

Selvfølgelig skal ferien ikke være et langt kalorieregnskab eller en stor opslidende træningssession. Den skal være fuld af nydelse. Alligevel kan du med fordel tænke over dine prioriteringer, når sommeren sætter ind, fortæller diætist Anne Louise Knudsen. Hun oplever nemlig igen og igen, at folk kommer til hende efter deres ferie og har taget mere på, end de havde lyst til.

– Mange giver slip på deres sunde vaner i ferien og kommer hjem og vejer tre kilo mere, end da de tog af sted, hvilket de er kede af. Vil man undgå det, må man prioritere, siger hun og forsikrer om, at det ikke behøver at blive en trist ferie af den grund.

– Det handler om at tænke over, hvad der gør din ferie hyggelig, og så vælge til og fra, for du kan ikke give los med bade drinks, is, pomfritter og så forvente, at du ikke tager pa. Du er nødt til at forholde dig til realiteterne.

Så tænk over, hvad det er, der er vigtigst for dig: Er det en is om dagen? Grillmad? En øl eller to til aftensmaden? Vælg så det vigtigste til og det andet fra, foreslår Anne Louise Knudsen.

– Du kan selvfølgelig også beslutte dig for at give den gas og gøre præcist, som du har lyst til, og så deale med det, nar du kommer hjem. Det vigtige er bare, at du har det okay med de valg, du træffer, og ikke får dårlig samvittighed bagefter, siger hun. Hører du til dem, der gerne vil holde vagten gennem sommeren, kommer Anne Louise Knudsen her med sine gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, hvis du gerne vil holde vægten i varmen.

Her er 12 sunde sommer-byttehandler

I stedet for pomfritter: Spis grønkålschips

Skyl bladene, klip dem i mindre stykker, læg dem på en bageplade, drys med salt, peber, chili, eller hvad du nu har lyst til, og evt. en smule olie. Bag ved 200°, til de er sprøde (det tager cirka 10 minutter).

SPAR 670 kcal

Læs også: Derfor er din gåtur genial motion

I stedet for en almindelig pølse:

Spis en nøglehulsmærket grillpølse og få meget mindre fedt.

SPAR 100 kcal

I stedet for en Somersby:

Drik et glas hvidvin.

SPAR 95 kcal

I stedet for kammerjunkere på koldskålen:

Brug i stedet ristede havregryn.

SPAR 130 kcal

I stedet for hvidløgsflute:

Skift ud med groft brød. Ud over at det sparer kalorier nu og her, vil det også holde dig mæt i længere tid.

SPAR 60 kcal på et kuvertflute

I stedet for mayonnaise i dressingen til kartoffelsalaten:

Erstat med fromage frais eller creme fraiche 5 %.

SPAR 300 kcal pr. portion

I stedet for chips:

Erstat med rugbrødsstave, der har været i ovnen (skar rugbrød i skiver og derefter i stave; læg dem pa en bageplade, og bag dem i 10-15 minutter ved 220°), og lav en dip af moset avocado blandet op med skyr og citron. Det mætter bedre, og derfor spiser du ikke så meget.

SPAR 225 kcal

Læs også: 3 hemmelige ting, der påvirker din vægt

I stedet for en isdessert med flødeskum og chokoladesovs:

Spis en portion frisk frugt med skyr drysset med vaniljepulver (ikke vaniljesukker).

SPAR 370 kcal

I stedet for vingummier:

Spis i stedet 100 g frosne vindruer (valg dem uden kerner) – de gør sig faktisk også meget bedre på en varm sommerdag.

SPAR 292 kcal

I stedet for 100 % juice:

Erstat 2/₃ af frugterne i din hjemmelavede juice med grøntsager.

SPAR 100-200 kcal

I stedet for pasta og hvidt brød:

Fyld tallerkenen med grøntsager.

SPAR ca. 300 kcal

I stedet for pasta:

Spis råkost. I 2 dl kogt pasta er der 356 kcal, og i 200 g gulerod er der 72 kcal.

SPAR 284 kcal

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_2.png

Læs også