Bolig

Disse ting skal du passe på, når du køber julegaver på nettet

af Charlotte Hallbæck 3. december 2012
Foto: Pantherstock
Det er dejligt nemt at sidde i sofaen derhjemme og bestille julegaverne på nettet frem for at stå i meterlange køer i butikkerne og svede i december. Men du skal have din sunde fornuft med, når du klikker ”køb” i netbutikkerne

Det er tillokkende at købe julegaverne på nettet, så du undgår meterlange køer i butikkerne op til højtiden. Og en helt ny rapport fra DIBS, der er leverandør af betalingsløsninger til e-handel, viser, at danske kvinder for første gang handler mere på nettet end deres mænd. Siden sidste år har de øget antallet af nethandler med hele 28 procent.

Læs også: Køb julegaven på nettet - nemmest og billigst

Men der er grund til at være lidt ekstra opmærksom, når du klikker et købe i indkøbskurven på nettet. Det advarer IT-sikkerhedsfirmaet Norton om, for en nylig offentliggjort rapport fra firmaet viser, at cybercrime årligt koster danskerne 786 millioner kroner. Og særligt i juletiden, hvor der er fleste finansielle transaktioner, har internetforbrydere frit slag til at oprette falske websteder, der giver tilsyneladende gode tilbud.

- Tidligere var det mere klart, hvilke annoncer, meddelelser og websteder, der var falske og skadelige. Men i dag er internetforbryderne blevet bedre til deres job. De er blevet sværere at identificere, og de går efter en mere netvant målgruppe. De sender ikke kun beskeder som 'TILLYKKE! Du har vundet 10.000.000 kr!' men finder også på mere realistiske henvendelser. Og så er det vigtigt, at man tænker sig grundigt om, før man klikker, siger Peter Schøtt, IT sikkerhedsspecialist hos Norton.

Her får du 3 tips fra sikkerhedsspecialist Peter Schjøtt til en sikker juleshopping:

Kilder: DIBS og Norton