Familieliv
7. december 2017

15 julegaver til din lille yndlingsnørd

Kender du en lille, sød nørd, som du mangler en god julegave til? Så har vi her nogle bud – inddelt efter nørdens alder og interesser.
Af: af Julie Rosendahl
Julegaveidéer

foto: PR

Julegaver til din yndlingsnørd

LÆS OGSÅ: Hvilken type GIVER af julegaver er du?

Harry Potter-nørden

Er dit barn, gudbarn, nevø eller niece typen, der sukker “Mugglere”, når de voksne opfører sig pinligt, eller som kaster en besværgelse efter jer I raseri? Så ved vi lige, hvad du skal lægge under juletræet.

De mindste:

De helt unge Harry Potter-fans (som måske endda er for unge til selve bøgerne, men vilde med universet), vil med garanti elske at putte med en ugle præcis som Harry Potters Hedwig.

Hedwig-bamse, 30 cm, 389 kr.

https://imgix.femina.dk/julegave1.jpg

De lidt større:

En tryllestav præcis som Harrys?! Det bliver nok et stort ja tak! Nobel Collection laver nogle utrolig fine replikaer af tryllestavene fra Harry Potter – fx Harrys egen, Dumbledores, Malfoys og mange flere.

Harry Potters tryllestav, 300 kr.

https://imgix.femina.dk/julegave2.jpg

De største:

Invitér din unge Harry Potter-nørd med på den vildeste 7 timers Harry Potter-tur i Warner Brothers Studio lidt uden for London, hvor I kan se rekvisitter fra filmene, køre med Hogwards Ekspressen, se Platform 9 ¾ og besøge den forbudte skov. Selve turen koster 670 kr., men den kræver nok lige en tur til London også, så det er en gave i den større ende.

Harry Potter-tur, 670 kr.

Naturnørden

Ligger dit barn helst med snuden i jorden for at kigge på små insekter, biller og regnorme, og er de ikke til at drive indendørs? Så har vi nogle bud på, hvad der vil vække lykke under jule-, nej, vi mener selvfølgelig GRANtræet.

De mindste:

Selv helt små naturfascinerede børn vil kunne glæde sig over en plakat på værelset med alle Danmarks dagsaktive sommerfugle – og så er den oven i købet smuk at se på og lever helt op til de voksnes ambitioner for børneværelsesindretningen.

Sommerfugleplakat, 350 kr.

https://imgix.femina.dk/julegave3.jpg

De lidt større:

Er barnet 5-6 år eller ældre og vild med at studere naturen, kan det sagtens håndtere et rigtigt mikroskop med små petriskåle, linser og pincet. I det her sæt følger endda prøver på ting, man kan kigge på – og ellers er det bare ud i naturen og finde spændende ting at forstørre.

https://imgix.femina.dk/julegave4.jpg

De største:

Er junior vild med naturens ro og fordybelse, er lystfiskeri garanteret også en yndlingsbeskæftigelse – eller kan måske blive det. Investér i en god, all around fiskestang, som kan håndteres af mindre hænder, men som stadig har potentiale til den store fangst.

Fiskestang med fastspolehjul, 799 kr.

https://imgix.femina.dk/julegave6.jpg

Astronominørden

Tre gaveideer til den lille (eller større) astronomi-interesserede, der slet ikke kan få nok af nattehimmel, planeter og stjerneregn.

De mindste:

Fortryl den lille med en uro Planet-uro med planeterne Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun og dværgplaneten Pluto. Smuk at se på – og god underholdning for de helt små planet-interesserede.

Uro med solsystemet, 719 kr.

https://imgix.femina.dk/julegave5.jpg

De lidt større:

Månen fascinerer de fleste af os – nok især små astronomi-nørder. Og tænk at kunne falde i søvn ved siden af en lampe 3D-printet efter månens udseende! Månelampen er genopladelig og har tre forskellige varmetoner af lys at vælge imellem.

Sovelampe formet som måne, 195 kr.

https://imgix.femina.dk/julegave7.jpg

De største:

Enhver amatørastronom må have sig en god stjernekikkert. Kikkerten her er velegnet til større børn, den er nem at bruge og velegnet til at se på både månen, planeter, klare stjernetåger som fx Oriontågen og Andromedagalaksen.

Stjernekikkert, 499 kr.

https://imgix.femina.dk/julegave8.jpg

LÆS OGSÅ: 5 nye gadgets til børn

Gamernørden

Hører I mest bare bare lyden af bip-bip og engelske udbrud inde fra værelset? Så sidder der nok en gamernørd og fyrer den af. Den lille gamer har nok allerede helt styr på, hvad der rykker, men måske kan han eller hun alligevel overraskes med noget nyt.

De mindste:

Er de helt små fuldstændig bidt af Pokémon-feberen, virker det nærmest oplagt med en Pikachu at kramme med. Pikachu’en her kan sige sine velkendte pika pika-lyde, vippe med ørerne og er generelt bare cute.

Pikachu-bamse, 349 kr.

https://imgix.femina.dk/julegave9.jpg

De lidt større:

Nintendo klinger for nogle af os af barndom og timer foran tv-skærmen med Super Mario og Donkey Kong. Og nu kan ungerne få lov at smage lidt af 80’erne og 90’ernes spilånd med Nintendo Classic Mini-konsollen forudsindstalleret med de klassiske spil – og med garanti for, at de voksnes kan lokkes til at spille med.

Super Nintendo, 2.920 kr.

https://imgix.femina.dk/julegavenitendo.jpg

De største:

Den store gamer-nørd sidder nok ret mange timer foran skærmen og træner benhårdt til en plads på CounterStrike-landholdet eller udveksler Mindcraft-tips på sine egne Youtube-videoer (imens vi sidder og føler os gamle). Og det kræver et lækkert gamer-headset, der sidder godt på hovedet og har god lyd i både hørebøffer og mikrofon.

Gamer-headset, 799 kr.

https://imgix.femina.dk/julegave10.jpg

LÆS OGSÅ: Det gør du, når dit barn har set en uhyggelig film

Tekniknørden

Hvad der kan skilles ad, bliver skilt ad og undersøgt, og de små fingre søger automatisk mod alt med knapper. Lyder det bekendt? Forkæl den lille tekniknørd med noget, der aktiverer både hænder og hjerne.

De mindste:

Er familiens yngste vild med knapper og teknik? Så forestiller vi os, at en Walkie-talkie vil være et rimelig stort hit. Walkierne her er søde at se på, egnet til børn fra 3 år, og så virker de præcis som almindelige walkie-talkier – så vær klar til at modtage bestillinger på saftevand og rosiner direkte på walkien fremover.

Walkie-talkies, 300 kr.

Walkie Talkie

De lidt større:

De fleste teknik-interesserede børn er ret vilde med Transformers – det ER altså også ret sjovt at omforme en bil til en robot og tilbage igen. Find eventuelt en, der kan lidt ekstra, fx med en kube som her, der kan lyse og sige en masse skønne (i børnenes øre) lyde.

Transformers, 449 kr.

https://imgix.femina.dk/julegave12.jpg

De største:

Lego kombineret med kodning – det lyder som en drømmekombi for de større teknik-nørd. Med Lego Boost kan ungerne selv bygge en robot, et køretøj, en guitar eller et interaktivt kæledyr – og programmere dem til at gøre forskellige ting via en app, som fås til Android og iOS..

Lego BOOST, 1.300 kr.

https://imgix.femina.dk/julegave13.jpg

Læs mere om:

Læs også