5 nye gadgets
Familieliv

5 nye gadgets til børn

6. december 2017
af Nana Langhoff
Foto: Panthermedia
Vi kommer ikke udenom, at ungerne i vores liv er små digitale indfødte. Og der kommer hele tiden nye gadgets til, der kan forsøde deres digitale liv. Men flere af dem er faktisk ret geniale. Vi har fundet fem nye, der er værd at se nærmere på.

5 nye og sjove gadgets til dit barn

Gemmer der sig et modbydeligt monster under sengen? Klager barnet over, at hovedtelefonerne niver i ørene, når turen går sydpå i bilen? Eller mangler du en sjov idé til, hvordan du får dit kære afkom op af sofaen og ud at bevæge sig imellem TV og dårlige undskyldninger? Bare rolig, der er en løsning på det – og den er selvfølgelig elektronisk. Vi har samlet fem nye gadgets til ungerne, som gør hverdagen sjovere for dem – og lidt nemmere for dig.

App: Hupsi – et musikalsk spilleeventyr til de mindste

https://imgix.femina.dk/m1747-hupsi.jpg

Til de 1-3-årige

Hupsi er et nuttet børnespil og en interaktiv musikvideo, der giver de små størrelser mulighed for at lege med skovens finurlige dyr og frodige planter. Spillet handler om Hupsi, et sødt lille dyr, der bor i skoven med sine forældre. Hupsi har en stor fantasi, og så elsker han musik og eventyr. I spillet kan børnene få blomster til at springe ud, vække en dinosaur og få en spætte til at hakke i takt til spillets charmerende musikunivers. Spillet er desuden illustreret i hånden, hvilket giver billedsiden et originalt udtryk.

Hupsi kan hentes i App Store til iOS her og koster 17 kr.

Pandebånds-høretelefoner fra Snuggly Rascals

https://imgix.femina.dk/m1749-snuggly-rascals.jpg

Fra 3 år og op

Disse høretelefoner fra Snuggly Rascals er både seje og praktiske. De fungerer som et pandebånd, der er behageligt for børnene at have på. De er bløde og beskytter deres ører, da højtalerne er flade og ikke overstiger de anbefalede decibel, og så lukker pandebåndet desuden af for støj omkring. Høretelefonerne er oplagte at have på under transport eller på sofaen, når der skal ses en film. Snuggly Rascals kan tilpasses efter barnets hoved, og høretelefonerne kan tages ud, så pandebåndet kan ryge i en tur i vaskemaskinen. Det er lavet af blødt fleece, og du kan vælge mellem otte fine designs som fx en pingvin, enhjørning, monster eller flyvemaskine.

Snuggly Rascals høretelefoner kan købes her og koster ca. 150 kr.

App-børnebog til monsteret under sengen

https://imgix.femina.dk/m1749-monsteret-under-min-seng.jpg

Til de 2-5-årige

Er dit barn bange for mørket og de potentielle skabninger, der kunne gemme sig i det? Så kan løsningen være app-bogen ”Monsteret under min seng”, der hjælper barnet til at afdæmonisere monsteret, der putter sig under sengen. Den interaktive app fortæller historien om Pelle, der er vild med spændende historier om monstre. Men når hans far har forladt værelset kommer de mærkelige væsener på besøg. Pelle sætter sig for at undersøge det monster, der venter under sengen. Igennem appen er det op til barnet at beslutte, hvordan monstret skal se ud, imens historien fortsætter. Appen er god, da den flytter barnets fokus fra det uhyggelige mørke til nogle kreative tanker, og så virker uhyret i mørket pludseligt ikke så skræmmende.

Kan hentes i App Store til iOS her og koster 9 kr.

LÆS OGSÅ: Det gør du, når dit barn har set en uhyggelig film

Digitalt aktivitetsur fra Garmin, Vívo fit jr. 2

https://imgix.femina.dk/m1749-garmin.jpg

Til de 4-7-årige

Hvis ungerne trænger til lidt ekstra luft og bevægelse i hverdagen, kan dette digitale aktivitetsur, Vívo fit jr. 2, fra Garmin være et puf i den rigtige retning. Det digitale ur leger motionen ind, og ungerne har det sjovt imens. Til aktivitetsuret er der en app, hvorigennem forældrene kan lave sjove aktiviteter, der hjælper til, at børnene får pulsen op og farve i kinderne. I trackeren er der også et eventyrspil, som børnene kun kan komme videre i, hvis de rører sig 60 minutter om dagen. Som bonus har appen en huskefunktion, der kan minde dem om, når det er lektietid eller tid til at sove. Urets design passer både til drenge og piger, og der kan vælges mellem flere forskellige.

Garmin Vívo fit jr. 2 kan købes her og koster 799 kr.

LÆS OGSÅ: 20 sjove udendørslege

MyKi Touch børneur med indbygget mobiltelefon

https://imgix.femina.dk/m1749-myki-touch.jpg

Til de 4-10-årige

MyKi er et intelligent børneur med integreret mobil, der skaber tryghed og gør det lettere for barnet og forældrene at komme i kontakt med hinanden. Uret er koblet op med en app, så forældrene se, hvor barnet befinder sig ved hjælp af GPS. I uret kan man installere op til 20 numre, som barnet kan ringe til, og der er også en SOS-funktion indbygget, der automatisk ringer til numrene på listen, hvis barnet holder SOS-knappen inde. Igennem appen kan man desuden slå en huskefunktion til, og uret kan indstilles, så det ikke forstyrrer i skolen eller til lignende aktiviteter. I Danmark er det CallMe, der udbyder systemet.

MyKi Touch koster 299 kr. og abonnementet 69 kr. pr. md. Kan købes her.

Læs også