Morgenmadstoast med æg, feta, bacon og pesto
Mad

Morgenmadstoast med æg, feta, bacon og pesto

26. september 2018
af Kristine Høeg
Foto: Line Falck Christensen
Det er den mest enkle form for mad – ristet brød med noget på. Og serveret med æg og bacon er den perfekte som morgenmad. Her får du opskriften på en lækker morgenmadstoast med æg, feta, bacon og pesto
4 personer
Tid i alt 25 min

DET SKAL DU BRUGE TIL SPICY PESTO

  • 3 bdt. basilikum
  • 1-2 jalapeño-chili uden kerner (eller anden chili, mildere eller stærkere alt efter smag)
  • 35 g ristede pinjekerner
  • 2 tsk. citronsaft
  • salt
  • ½ dl olivenolie

DESUDEN

  • 8 skiver god bacon
  • 4 skiver surdejsbrød
  • 8 æg
  • salt
  • 50 g smør, delt i to
  • 80 g gedefeta
  • 2 håndfulde rucola
  • En smule olivenolie

Opskrift - sådan laver du morgenmadstoast med æg, feta, bacon og pesto

1. Tænd ovnen på 200°. 2. Blend basilikum, chili, ristede pinjekerner, citronsaft og salt og peber. Tilsæt olien i en tynd stråle. Sæt pestoen til side. 3. Beklæd en bageplade med bagepapir og læg baconskiverne på. Steg dem sprøde i ovnen i ca. 10 min. Sæt til side. 4. Grill brødet på en meget varm grillpande, så de får tydelige grillstreger og bliver sprøde. 5. Pisk æggene sammen med salt. Smelt den ene halvdel af smørret på en pande over middelvarme og hæld æggene på. Når æggene begynder at stivne på bunden, kommer du den anden halvdel af smørret i. Lad det smelte ud i æggemassen, mens du forsigtigt samler æggene med en palet. Du må endelig ikke røre vildt i æggemassen. Tag panden af varmen, inden æggene er helt stivnede – de skal være bløde og stadig lidt flydende. 6. Vend rucolaen med ganske lidt olie. 7. Arrangér brødskiverne på fire tallerkner og fordel røræg ovenpå. Kom en smule pesto på æggene, smuldr gedefeta over og pynt med ristet bacon og rucola.

PRØV OGSÅ: Kartoffelvafler med ost og forårsløg

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også