Arbejdsliv

Revy-veteranerne Susanne og Pernille brænder for det gode grin

Flere hundrede tusinder danskere skal til revy de kommende måneder. Her kan du møde to kvinder, der har spillet med i revyer i flere årtier og ikke er i tvivl om, at revyen stadig forbliver akkurat så populær, som den altid har været.

Susanne Breuning dyrker både de satiriske revynumre og showrevy. Begge dele skal doseres rigtigt i forskellige dele af landet.

De seneste år har Susanne Breuning dannet par med Bente Eskesen på scenen i Dragsholm-revyen, der spilles på Odsherred Teater hver sommer. I løbet af foråret spiller hun også ofte med Jan Schous ”Schou Tur” i blandt andet Herning.

LÆS OGSÅ: Lisbet Dahl: Jeg er synsk til husbehov

Veteranen er glad for udviklingen i revy på kvindernes vegne:

– Fra ofte bare at kunne vælge imellem at være den flotte, flotte, flotte eller den sjove, sjove, sjove kan vi som kvinder i dag få lov til at blande kortene lidt mere. Det har dels noget med udviklingen at gøre, men har måske også i mit tilfælde noget med min alder at gøre, siger Susanne Breuning.

– Revyerne i sig selv har udviklet sig meget gennem årene. I gamle dage var det meget forbeholdt herrerne at tage fat om nosserne på problemerne. Men sidste år spillede jeg for eksempel en udsendt fra FN, som besøgte en syrisk flygtningelejr, som blandt andet sagde, at nu skulle de lære at spille banko. Og hvis de fik en hel plade fuld, kunne det være, at de kunne få lov til at komme til en lejr i Danmark. Og alle andre ting, de kunne vinde, var lige så groteske. Det er godt at sætte problemerne i perspektiv, siger Susanne Breuning.

I Dragsholm har man i mange år spillet med et hold på to kvinder og en mandlig pianist.

LÆS OGSÅ: Ditte og Louise: Vi gør hinanden stærkere, fordi vi er sammen

– Det gør, at vi, hvis der skal være flere mænd på scenen, er nødt til at spille mænd, og det er så befriende. Vi rammer tit noget i mænd, som mænd ikke gør, når de skal udstille sig selv. Jeg kan sagtens se en revy for mig med fem kvinder, anfører Susanne Breuning.

Drøn på bag scenen

Susanne Breuning har også oplevet, at der er stor forskel på at spille revy forskellige steder i Danmark, hvor der hvert år bliver spillet små 20 sommer- og vinterrevyer.

– I øjeblikket laver jeg revy både i Herning og på Als. På Als griner de mere end i Herning. Sønderjyderne er bare lettere at få til at grine, hvor for eksempel publikum i Aalborg først griner bagefter.

KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje

Det sjoveste ved at spille revy er de hurtige karakterskift, hvilket også betyder drøn på bag scenetæppet.

– At gå fra for eksempel en grå, gammel dame med stok til højhælet botox-kvinde med langt lyst hår på to minutter og så videre til en lille pige med en slikkepind. Det er altså sjovt og udfordrende, siger Susanne og fortsætter:

– Og det er sjovt at finde ud af, hvordan et nummer fungerer, eller hvorfor det ikke gør. Det bliver en leg for en selv at arbejde med at finde ud af, hvorfor man får et grin den ene aften og ikke den anden aften.

LÆS OGSÅ: Lise Baastrup: Jeg blev skuespiller ved et tilfælde

Sammen med Jan Schou har Susanne Breuning i flere år spillet et ældre ægtepar, Grethe og Edwin, der altid tror, at de skal til banko. Men det kommer de aldrig, og i stedet begynder de at fortælle om deres hverdag i form af vittigheder.

– De er virkelig elskelige og har det med at tale med publikum. Det er en form, der har sneget sig ind i de revyer, jeg er med i. At man godt kan være blandt publikum.

Kvinder kan tillade sig mere i dag

Med 46 revyer på sit cv har Pernille Schrøder formentlig den uofficielle danmarksrekord for medvirken i flest revyer. Nu er hun også revydirektør.

For nylig har Pernille Schrøder købt halvdelen af revyen i Nykøbing Falster sammen med kapelmester Mickey Pless og vil gennem de næste sæsoner gradvist overtage det hele fra Flemming Krøll, der har solgt. Selv er hun solgt – og har næsten altid været det – til revy som udtryksform.

– Revy er en meget direkte kommunikationsform, hvor afsender og modtager står lige over for hinanden. Som skuespiller siger du nogle ord med din timing, og så griner publikum lige op i hovedet på dig. Og når de gør det, bliver jeg endnu bedre til at fyre den næste sjove replik af, siger Pernille Schrøder.

Hun er vokset op i Gribskov Kommune, hvor man i Helsinge Ungdomscenter havde stor fokus på drama, revy, cirkus, teater og musik for de unge. Allerede som 13-årig lærte Schrøder at stå på en scene og tale højt og tydeligt ved at spille revy 10 dage i træk med hjælp fra voksne bag kulisserne.

LÆS OGSÅ: City Singlerne: I dag ved vi sgu godt, at kvinder kan være sjove

– Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har villet andet end at optræde. Jeg var ikke ret gammel, da jeg opdagede, at jeg havde en stemme, hvis man kan sige det sådan. Og stemmen gjorde, hvad jeg sagde til den. Efter jeg dannede en kabaretgruppe under Studenterrevyen som 22-årig, gik det derudad, siger Pernille Schrøder.

Både med revy og turnéer med Comedieteatret, som hun i 10 år styrede sammen med Henrik Lykkegaard, Thomas Mørk, Jeanne Boel og Karsten Jansfort.

Pernille Schrøder er ikke betonfeminist, men hun holder øje med udviklingen inden for ligestilling.

Ikke så kønsophængt

– De senere år er det blevet bedre med ligestillingen i den danske revyverden. Før i tiden var der meget længere mellem, at man turde lægge grovere ord i munden på kvinder på en revyscene. Søs Egelind og Kirsten Lehfeldt var nogle af dem, der var med til at bane vejen for, at vi kan det bedre i dag. Som kvinde kunne man ikke få lov til at synge om overgangsalderen, og mændene var dem, der skulle være skidesjove. I dag lægger man lige så gerne grove ord i munden på kvinder, og man er begyndt at få øjnene op for, at kvinder også kan spille mandlige karakterer, siger Pernille Schrøder.

Hun har selv parodieret både Lars Løkke Rasmussen og Lukas Graham. Det godtages af revypublikummet i dag.

– Det hele behøver ikke være så kønsophængt nu om dage. Når jeg blev Lukas Graham, var det, fordi det var mig, der var lille og halvfed og dermed lignede ham...

Schrøder har været med til at lave revy i Esbjerg i 2011, hvor de var tre kvinder og en mand, og ofte har hun været med til at være to skuespillere af hvert køn, så hun har efterhånden set mange undtagelser fra den typiske mandsdominerede model.

LÆS OGSÅ: Trine Gadeberg: Vi mangler kvinder, der tør vise deller og maveflæsk

Hun tror på revyen på grund af den udvikling, hun ser i kulturudbuddet.

– Kun det finkulturelle får støtte. Folkedansere får ikke støtte, men det gør ballet. New Orleans jazz gør ikke, men det gør klassisk musik. Humoristisk teater får heller ikke støtte, men det gør Holberg og Shakespeare. Hvis man vil se mere letbenet underholdning, er man nødt til at søge mod revyerne, for morskabsteater er der ikke meget af. Folk vil faktisk gerne more sig og grine, så jeg vil mene, at revyerne har potentiale for stor fremgang, siger Pernille, der trods mange succeser gennem tiderne også kender til faldgruberne i revy.

– Med rutinen bliver man bedre til at mærke, hvis en tekst ikke helt er god nok. Men man kan nogle gange komme til at gå for langt, hvis man forelsker sig i et billede. Engang skulle jeg parodiere Anders Lund Madsen, og jeg lignede ham virkelig meget med håret og skægget. Teksten var bare ikke specielt god, og det kunne jeg mærke, men alle i revyen var så forelskede i billedet, at vi lod nummeret blive. Publikum syntes slet ikke, at det var sjovt, på nær de første 30 sekunder. En god skuespiller kan umuligt løfte et dårligt nummer.

Schrøder kan godt lide det demokratiske ved revyformen.

– Som skuespiller må man helst ikke gå ind og tænke, at publikum er på en bestemt måde. Man kommer længst med at holde sig til det, man selv synes er sjovt, og et nummer bliver altid sjovest, hvis det kommer hen i en krop hos et menneske, der elsker at fremføre det.

Læs mere om: