City Singlerne: "I dag ved vi sgu godt, at kvinder kan være sjove"

Vi mødes i Anne Sofies lejlighed på Østerbro. Den er stor og lys, og Anne Sofie, også kaldet Fie, har disket op med kanelsnegle, blåbær og kaffe. Rundt om bordet er der gang i mange aktiviteter: Kaya lægger makeup, Anne Louise SMS'er med sønnen Mingus, Trine strikker på en sweater, og Fie selv går lidt til og fra.

Fem minutter efter har freden sænket sig. Så meget som den nu kan i selskab med de fire ret så ekstroverte typer, som udgør City Singler. For nu at præsentere dem ordentligt så er det sangerinderne Trine Gadeberg og Kaya Brüel og skuespillerne Anne Louise Hassing og Anne Sofie Espersen. Singler? Not so much. City? Joe... den er vist stadigvæk god nok. Men der er løbet meget vand i åen, siden City Singlers første show: 10 år og fire shows sådan cirka. Og nu er de ved at være klar med deres femte, som jo så også er deres jubilæumsshow. "Gammel vin på nye tasker" har premiere 19. september i Glassalen i Tivoli, bagefter skal de fire på turné rundt i resten af landet.

– Udtrykket har selvfølgelig ændret sig med årene. Vi er stadig det samme brand, men vi er blevet nogle andre, og vi er et andet sted i livet nu, end da vi begyndte, siger Kaya og fortsætter.

– Nu, hvor vi har jubilæum, har vi set på vores gamle materiale, og mange af de emner, vi tog op for 8-10 år siden som fødsler og ammehjerne, dem kan vi jo ikke rigtig bruge nu. Vi har fået et andet perspektiv. Men der er emner, som er universelle, for eksempel det der med at få prakket en pissedyr creme på. Det kender vi allesammen, og det sker, uanset hvor gammel man er, siger Kaya og forklarer, at når de får materiale fra en forfatter, så kan de næsten med det samme mærke, om det er noget for dem.

– Vi gider ikke det der med: Åh... nej, nu er vi blevet gråhårede, og det hele hænger. Vi vil hellere sætte et fedt lys på det at blive ældre. Det skal være sjovt, men også positivt og kærligt. Man kan jo alligevel ikke løbe fra, hvordan man nu ser ud...

– Selvfølgelig er vi stadigvæk selvironiske. Tyngdeloven gælder jo også for os. Vi må indse, at alt falder ned. Undtagen tandkødet, det trækker sig op. Men vi vil altså også hylde, hvor fantastisk det er at være, hvor vi er nu, indskyder Anne Louise.

LÆS OGSÅ: Anne Louise Hassing: Man kan ikke danse sig ud af sine kriser, men det hjælper

– Ja, jeg gik jo for eksempel rundt og glædede mig over, at mine bryster var blevet større med alderen. Indtil jeg så fandt ud af, at det er, fordi man ligesom hiver kødet fra ryggen med om, når man lukker bh'en. Min mand plejer at joke med, at han kan tage mig på brysterne, når han krammer mig. Jeg har ganske enkelt fået "pat-filialer" på ryggen, griner Kaya.

Der grines bordet rundt, og så kommer der nye indrømmelser:

– For mig er det mine ører, der er blevet større. De har ellers altid været små, men nu er de vokset, siger Fie og trækker håret tilbage, så vi kan se hendes ører. Som nu altså også størrelses-mæssigt ser meget normale ud.

– Ja, tænk sig, ens røv falder 21 cm med alderen. Det er jo nærmest uhyggeligt, når man nu ikke er særligt høj, udbryder Trine, som også lige synes, at hun skal byde ind, når der tales om fysisk forfald.

LÆS OGSÅ: Anne Sofie Espersen: Man kan lige så godt gå all in på nydelsen

Og nu vi er ved Trine, så opstod City Singler på hendes initiativ.

– Jeg har jo optrådt i mange år, og på et tidspunkt kom jeg til at tænke over, at det var irriterende altid at skulle være hende den pæne, blonde pige, der kom ind på scenen og lagde op til joken, som så blev leveret af en mandlig kollega. Jeg ville jo hellere levere den selv. Derfor skrev jeg en synops med fire kvinder, der boede hver for sig, og hvor man ligesom lukkede en dør op til hvert af deres liv.

Trine sendte sin synops til en producent, der kunne lide den og sendte den videre til en forfatter, der ændrede lidt på den, før den kom retur til Trine. Derefter holdt hun en casting. En af de fremmødte var Anne Louise.

– Det var 2. juledag, og vi drak gin og tonics og spillede høj musik, siger Anne Louise, der altså siden begyndelsen har været med i City Singler, som dengang også rummede Vicki Berlin og Sofie Lassen-Kahlke. Året efter kom Kaya Brüel med og afløste Vicki Berlin, som skulle noget andet. Ligesom Sofie Lassen-Kahlke også efter nogle år forlod kvartetten. En overgang var også Sofie Stougaard med. Men som City Singler ser ud i dag, er det nyeste medlem Anne Sofie.

Livsstilshumor, ikke kvindehumor

Da City Singler begyndte for 10 år siden, kategoriserede mange den genre, de repræsenterede, som kvindehumor eller kvindekomik.

– Dengang var der mænd, som ikke troede, at kvinder kunne være sjove. Eller at de ikke kunne tåle mosten, hvis humoren var for grov. Der var stadig spor af, at kvinder var sådan nogle skrøbelige, sarte nogle, siger Kaya, og Trine tager tråden op.

– Sådan er det ikke længere. Det er egentlig lidt vildt, hvor meget der er sket på 10 år. I dag ved vi godt, at pæne piger også prutter, og der er ikke længere nogen, som kan finde på at opdele humor i enten kvinde- eller mandehumor. Og vi ved sgu godt, at kvinder kan være sjove. Så nu kalder jeg vores genre for livsstilshumor.

LÆS OGSÅ: Kaya Brüel: Når jeg hørte min mors stemme, blev jeg ked af det

– Det er da et supergodt ord, udbryder Fie og supplerer: – Feminisme har også fået en ny farve. For fem år siden magtede man ikke ordet. Det blev for tungt og rødstrømpet. Men det har virkelig fået banket støvet af sig.

Alder og craziness

Man skal ikke være sammen med Singlerne i mange minutter, før man nærmest per automatik falder ind i den bramfri jargon, der er imellem dem.

– Det er et frirum, når vi er sammen. For man kan ligesom få afløb for sin tourette. Sådan har jeg det i hvert fald. Her kan man sige whatever, erklærer Anne Louise, og Kaya uddyber:

– Der er ikke så meget, som er helligt. Det handler også om at turde at dele ud af sig selv og at indrømme sine fejl. Det er så forløsende. Og jeg tror også, at det, at vi står på scenen og er frie og åbne om et eller andet, betyder noget for publikum. Vi håber da, at vi kan inspirere dem til at være lige så frie som os, siger Kaya, og vi taler lidt videre om, at det at blive ældre også betyder noget i forhold til afslappethed og åbenhed.

LÆS OGSÅ: Trine Gadeberg: Når vi kun er kvinder sammen, kommer skurvognen frem

– Med alderen føler man ikke, at man i samme grad skal præstere og være på hele tiden. Man bliver lidt mere sådan: Det skal sgu nok gå. Også når det gælder forberedelser. Da jeg begyndte i branchen, var jeg altid helt vildt forberedt, når jeg skulle på scenen. Jeg øvede mig i flere uger. I dag lærer jeg selvfølgelig mine sangtekster udenad, men jeg lærer dem ikke bedre, end at jeg lige skal stå og tænke mig om, når jeg synger dem på scenen, indrømmer Trine.

– Ja, man bliver mindre bange for at lave fejl, og det giver frihed. Jeg føler jo også, at jeg har bevist det, jeg skulle bevise. Og så har jeg prøvet at dumme mig før og erfaret, at det går verden altså ikke under af. Man er nødt til at give lidt slip, for så kan man bedre acceptere, at man er, hvor man er, tilføjer Anne Louise og fortsætter:

– Jeg kan godt lide den der craziness, der også kommer med alderen. Nu er jeg så også blevet skilt. Men den der: Nu skal jeg fandme rejse jorden rundt. Det er en fed følelse!

Rundt om bordet er der bred enighed om, at det ikke er så skidt at være i 40'erne og 50'erne. Også Kaya synes, at hun er et godt sted i dag.

– Jeg går ikke hele tiden rundt og frygter, at der kommer en eller anden, der synger bedre end mig. Jeg slapper mere af, end jeg gjorde, da jeg var yngre. Jeg synes, at man med alderen bliver bedre til at se sit eget lys. Ens usikkerhed bliver mindre.

Den tomme rede

Når det kommer til showets indhold, så har singlerne altid fisket i egen suppegryde så at sige – altså taget udgangspunkt i de livssituationer, de kender fra deres eget liv.

– Vi kvinder har jo nogle cyklusser. Der er nogle børn, som skal fødes, og som senere i livet flytter hjemmefra. Og mange af os er jo der nu, hvor reden er tom, siger Trine, hvis datter Andrea er 20 år og ikke bor hjemme mere. Det var først en kæmpesorg for Trine, der skulle lære at håndtere, at hun nu i det daglige ikke længere havde et sted at gøre af alt sin mor-kærlighed og omsorg.

– Jeg skulle lige finde mine ben i det hele igen, efter Andrea flyttede. Jeg havde ikke længere én at smøre madpakker til. Nu kommer hun hjem på besøg, og jeg kan se, at vores hjem er et frirum for hende, og det nyder jeg også – det er bare blevet noget andet.

Det at være et andet sted i livet med store børn er da også noget, de andre Singler kan tale med om. De har alle børn, der er teenagere eller ældre endnu. Og det betyder naturligvis, at de i dag er forældre på en anden måde end dengang, deres børn var små.

– Vi skriver ikke længere tekster om at have små børn. Nu handler de mere om klimakteriet og klimaforandringer og det at være blevet skilt og at skulle på Tinder igen. Det sidste er et sjovt fænomen, synes jeg. Efter en skilsmisse er det ofte sådan, at han farer ud og finder sig en yngre model, som ikke har børn. Hun vil efter en tid gerne have hans far-sæd. Han får derfor et nyt kuld unger med hende, men hun bliver også sur og træt med tiden. Hans ekskone opretter også en Tinder-profil, og hun får vildt mange tilbud fra unge fyre, der bare gerne vil knalde. Der står han så en tidlig morgen dødtræt og med en barnevogn nede ved søerne, og hun kommer dinglende hjem fra byen med to unge fyre. Og hvem er så vinderen?, spørger Kaya.

Tabubelagt og usexet

Overgangsalderen kommer naturligt nok under kærlig og ærlig behandling. Sådan er det i en gruppe kvinder, hvor alle er over 45 år.

– Det er noget sjovt noget med overgangsalder. Det er stadigvæk lidt tabubelagt og usexet. Er man attraktiv, hvis manden ikke kan forplante sig på en længere? Vi taler ikke rigtig om den, og det er da noget pjat. Overgangsalderen er lige så kæmpestort, som når man er teenager og går i pubertet. Jeg tror, det er godt, at vi italesætter det. Og ja, jeg ved godt, at overgangsalderen ikke er ens for os alle. Vi kommer forskelligt igennem den. Men den er der, siger Kaya, og Trine fortæller, at hendes mand så sent som dagen før læste op fra en artikel om symptomer på overgangsalderen.

– Han læste, og jeg kunne jo godt genkende meget af det. Alligevel benægtede jeg. Jeg ville jo ikke helt være ved, at det er der, jeg er. Men det er jeg jo. Og så er det altså heller ikke værre!