Makeup & hudpleje

Her er morgenmaden der giver smuk hud

Har du problemhud, eller trænger din vintermatte hud blot til et boost, så er her vejen til en smuk glød gennem din morgenmad

Din huds tilstand afgøres i høj grad, af det du putter i munden. Rensecremer, peeling og fugtighedscremer kan kun røre ved overfladen, mens en sund hud kommer indefra.
 
- Du kan putte alverdens makeup og concealer på, men med mindre du spiser en kost, der virker forskønnende, så vil din hud ikke se optimal ud, siger Lisa Drayer, der er klinisk diætist og forfatter til bogen The Beauty Diet, til Prevention.com.
 
 
Sammen med lægen Jessica Wu kommer hun med sine bedste råd til, hvordan du allerede fra morgenstunden af giver din krop noget at arbejde med, som giver de bedste betingelser for din hud. Her er seks fødevarer, som du bør prioritere at indarbejde i dagens første måltid. 
 
Kiwi og jordbær
Det er en rigtig god idé at tilsætte lidt frugt og bær til dit morgenmåltid, og netop jordbær og kiwi er fyldt med gavnlige C-vitaminer. C-vitamin fremmer produktionen af collagen og forebygger rynker, forklarer Lisa Drayer.
 
 
Tomat
Hvis du ikke er bange for at inddrage grøntsager i dit morgenmåltid, så er tomat en fremragende hudforskønner. Det forklarer Jessia Wu. Tomat indeholder stoffer, der blødgør din hud og fremmer collagenproduktionen.
 
Æg
Æg er allerede en morgenmadsfavorit hos mange, og det med god grund, også når det kommer til huden. Proteinet i æggene hjælper med at danne collagen, som gør huden mere elastisk, så indeholder de antioxidanter, der beskytter imod skader fra solens stråler.
 
Valnødder
Med valnødder får du en masse omega-3 fedtsyrer, som er rigtigt gode til at give huden fugt. Hvis du mangler omega-3 i kroppen, så vil din hud lettere blive tør og skallende, forklarer Lisa Drayer.
 
Grøn te
Selvom kaffe måtte være din foretrukne morgendrik, så prøv med grøn te for din huds skyld. Antioxidanterne i den grønne te mindsker hudødelæggelserne fra solens stråler og er med til at beskytte imod hudkræft. 
 
Gulerødder
Beta-caroten, som du finder masser af i gulerødder, virker som en naturlig solbeskyttelse for huden. Selvom det ikke er ensbetydende med, at du skal opholde dig i solen uden solcreme, så vil det være med til at styrke din hud, så du opnår en ekstra beskyttelse.  
 
Læs mere om: