Se alle podcasts
Kh mor

Kh mor

19 episoder

Når man bliver mor, bliver man en del af stort dejligt fællesskab, hvor man, kvinde og kvinde imellem, deler nogle oplevelser og følelser, som det kan være svært for andre helt at sætte sig ind i. Men selvom man kan have titlen “nogens mor” til fælles, så er det alligevel meget forskelligt, hvordan moderskabet opleves. Sammen med sine gæster vender Line Kirsten blikket mod de mange nuancer, der er i rollen som mor. Gennem en række portrætter fortæller forældre, hvad rollen betyder for dem og deler ud af erfaringer, så vi kan lære af hinanden og tale om det omdiskuterede emne, det er at være nogens mor.

Episoder

  • Emilie Melgaard Jacobsen: Det, jeg sender ud på Instagram, er det, jeg får igen

    28. februar | 48 min

    Når man kigger på Emilie Melgaard Jacobsens Instagram, er det en vitaminindsprøjtning af farver og positivitet. Men Instagram er som altid kun et glimt af hverdagen. For der er også ting, som er rigtig svære. Emilies ene søn har infantil autisme, og det kommer nogle gange med kaos og udfordringer. Netop derfor samler Emilie på de gode øjeblikke – de støtter hende, når sorgen fylder.

  • Andrea Lykke: Min største overraskelse var, hvor dejligt moderskab også kan være

    21. februar | 45 min

    “Bare vent at se”. Sådan plejer folk at sige til Andrea Lykke, når hun fortæller, at moderskabet for hende har været nemmere end forventet. Nogle gange føler hun endda, det er helt skamfuldt at sige højt. Men Andrea prøver at fokusere på at leve sin egen sandhed. For hende har moderskabet nemlig låst op for en frihed. Og kærligheden til hendes datter har fået verden til at åbne sig på ny.

  • Christine Nordam: Hvis vores familie har det godt, så fuck hvad andre tænker

    14. februar | 48 min

    Christine Nordam er 31 år, gravid med sit fjerde barn og bor med sin familie på 46 kvadratmeter. Med sådan et liv må hun nogle gange bare sige: fuck andres forventninger. Christine vælger frihed, om det så er at skrive eksaminer på fødestuen eller have au pair i herskabslejligheden. For hende handler det om kvalitet frem for kvantitet – både når det kommer til tid med børnene og til materielle ting.

  • Tine Høeg: Hver gang det ikke lykkedes, blev jeg mindre og mindre

    7. februar | 47 min

    Forfatter Tine Høeg var igennem et langt fertilitetsforløb, før hun blev gravid. Hun har altid haft en længsel efter at blive mor, og det føltes som en trussel mod hendes eksistens, hver gang tingene ikke gik som forventet. De mange nederlag og uvisheden fik et mørke til at vokse inde i Tine. Til sidst kunne hun nærmest ikke mærke sin egen krop. Og da alt så mest sort ud, dukkede de to streger op på graviditetstesten.

  • Cecilie Rubini: Jeg har skullet lære at tilgive mig selv efter skilsmissen

    31. januar | 47 min

    Hvordan er livet som mor og som kvinde i en delefamilie? Cecilie Rubini blev skilt for fire år siden og har sine børn hver anden uge. Den ene uge er hun mor på fuld smæk, og den næste er der helt stille. Larmende stille. Men Cecilie er ved at lære at sænke skuldrene og forventningerne. Hun har måttet indse, at ikke alt kan være perfekt – og det er okay.

  • Lene Beier: Nu flyver de snart fra reden… Desværre

    24. januar | 46 min

    Lene Beier og hendes familie har rejst verden rundt med bæresele, klapvogn og en “vi tager det, som det kommer”-mentalitet. For Lene er ikke så bange for, hvad der kan ske ude i verden. Men en ting, der alligevel kan skræmme hende, er en tom rede. Med to teenagere tænker Lene allerede på det savn, der kommer til at overtage deres plads i huset. Forhåbentlig kan familiens østrigske eventyr holde dem hjemme lidt endnu.

  • Kaspar Mørk Arianto: Hvor er mor?

    17. januar | 48 min

    Du er måske stødt på “far-bashing” på Instagram. Fortællingen om den hjælpeløse far, der får ros for helt basale forældreopgaver. Men hvordan påvirker det familier uden en mor? Kaspar Mørk Arianto har tre børn med sin mand Lambang. Børnene har ingen mor, men i stedet en far og en papa. I ugens afsnit fortæller Kaspar om at stå midt i en digital storm. Om at få båret sit barn på den anden side af kloden. Og om kampen for medfars rettigheder.

  • Ane Høgsberg: I lang tid havde jeg ingen trang til at blive mor

    10. januar | 45 min

    Komiker Ane Høgsberg var sikker på, hun ikke ville have børn. Men alt ændrede sig, da hun mødte sin kæreste og hans søn, og kærligheden til de to gav hende lysten til at blive mor. I dagens afsnit fortæller Ane om at skifte mening. Om pludselig at blive en af dem, der siger: “Du har bare ikke mødt den rigtige endnu”. Hun fortæller også om livet som Bonus, om det helt særlige bånd, der kan opstå mellem barn og Bonus.

  • Anne Sofie Boelsmand: Jeg fortryder rollen som mor

    3. januar | 40 min

    Det er nok de færreste, der vil svare ja, hvis du spørger dem, om de fortryder valget om at blive mor. For selvom vi er blevet gode til at snakke om de hårde ting ved moderskabet, så er den store fortælling stadig, at det er det største at blive mor. Men det er bare ikke altid sandheden. For moderskabet kan godt føles så voldsomt, at du rent faktisk fortryder at være trådt ind i det. Sådan var det i hvert fald for gæst Anne Sofie Boelsmand.

  • Sofie Bøcher Lindquist: Jobbet som mor bliver ikke anerkendt

    27. december | 42 min

    Før Sofie Bøcher Lindquist (HelloSofie) blev mor, var hun 12-tals Sofie. En ambitiøs arbejdshest, der altid levede op til samfundets forventninger. Men efter sit andet barn gik tingene ikke længere op. Sofie var splittet og måtte enten gå på kompromis med sit arbejde eller sine børn for at få livet til at køre rundt. Det fik hende til at spørge: Er arbejdsmarkedet overhovedet indrettet til at blive mor?

  • Carolyne Kaddu: Nu er det tid til, at Bibi har karriere

    20. december | 43 min

    “Dig og mig, lille ven, mod resten af verden”. Sådan sagde 18-årige Carolyne Kaddu til sin nyfødte datter. Familien var ikke glade for, at Carolyne var blevet mor, så de to blev gemt væk i den fattige del af Uganda. Et barn mere kom til, og med dem flyttede Carolyne til snedækkede Danmark. Her skulle hun lære at være mor i en helt anden kultur. Nu, 30 år senere, er det Bibis tur til at skabe sig en karriere.

  • Natasha Holst Bülow: Det er ikke synd for mig at være solomor

    13. december | 45 min

    Natasha Holst Bülow er solomor by choice. Hun havde ingen partner, men et kæmpe ønske om at få børn. Så hvorfor vente? Natasha fortæller om bekymringerne, opbakningen og fordommene om at være solomor. For det er nogle gange ekstra hårdt, når man kun er én, men for Natasha vil det aldrig overstige den glæde, moderskabet har givet hende.

  • Christina Barré: Du behøver ikke sætte dit liv på pause

    6. december | 44 min

    Kan man stadig være cool med en baby på armen? Founder af Confetti CPH Christina Barré går ind for, at vi skal rebrande mor-rollen. Så med barnesædet på cyklen og pusletasken i hånden tager Christina på festival, for sådan bliver hun den bedste udgave af sig selv. Christina lever ikke længere det samme liv, men et nyt liv – og hun elsker det.

  • Sabba Mirza: Det var en befrielse at skabe min egen familie

    29. november | 42 min

    Sabba Mirza er jurist, forsker, ejer af virksomheden ‘My Law Story’ og mor til fem. Familie var for Sabba forbundet med uro, men da hun som ung begyndte at stifte sin egen, mærkede hun for første gang en ro. Sabbas fødsler passede med semestrene på jurastudiet, og selv gennem tabet af sin datter holdt hun ved. Nu er hun ejer af sin egen virksomhed, og familien er for hende et åndehul.

  • Julie Christiansen: Morfar bor ved havet, og mormor bor i himlen

    22. november | 48 min

    Skuespiller Julie Christiansen havde lige mistet sin mor, fundet sit livs kærlighed, og pludselig skulle hun selv være mor. Livet føltes som at stå midt i en orkan, og Julie holdt sin datter tæt for at beskytte hende. Selvom tabet af mormor stadig føles uretfærdigt, og selvom der stadig kommer nye ting, hvor mormor mangler, er Julie ved at lære at give slip.

  • Molly Thornhill: Kærlighed kommer af din tilstedeværelse, ikke af dit DNA

    22. november | 46 min

    Hvor meget betyder den biologiske relation i moderskabet? Komiker og sanger Molly Thornhill har ikke båret sin datter og føler sig ikke som en “rigtig” mor. Men det er okay. Hun kan bidrage på andre måder med forståelse, praktik og kærlighed. Og i det sekund, datteren kom til verden, blev Molly forælder og “mommy”.

  • Camille Gudmand Lange: Jeg har også brug for at være mig

    22. november | 43 min

    For influencer og podcastvært Camille Gudmand Lange var det at blive mor en katalysator for mange identitetskriser. For hvilken mor skal man så være? Og hvilken kvinde skal man være? Camilles verden rystes, og hun vender op og ned på sin karriere i forsøget på at finde den evigt svære balance mellem at være supermor og være sig selv.

  • Neel Rønholt: Man er ikke nødvendigvis ekspert på alle sine børn

    1. november | 46 min

    Da skuespiller Neel Rønholt blev mor for anden gang, kom det bag på hende, at hun skulle lære at være en anden slags mor med to meget forskellige børn. Den nye rolle som mor til to tvang hende til at være til stede hos sine børn på en helt ny måde, som krævede noget arbejde med hende selv og en stærk prioritering af kvalitetstid.

  • Teaser

    31. oktober | 2 min

    Sammen med sine gæster vender Line Kirsten blikket mod de mange nuancer, der er i rollen som mor. Gennem en række portrætter fortæller forældre, hvad rollen betyder for dem og deler ud af erfaringer, så vi kan lære af hinanden om det omdiskuterede emne, det er at være nogens mor.