https://imgix.femina.dk/media/8e97a73ee31048bbae3782dafc078366.jpg
Mad

Tærte med kantareller

19. september 2011
af Louise Dandanell Ørsted
Foto: Bjørn Jakobsen
En velsmagende tærte med kantareller, bacon og Comté ost.

En velsmagende tærte med kantareller, bacon og Comté ost.

Tærte med kantareller (TID: CA. 1 TIME)

Havregrynene i tærtedejen giver god fylde og smag, men du kan også springe over og bruge en købedej.

Ingredienser:Fremgangsmåde:Dej:

75 g koldt smør
100 g havregryn
100 g hvedemel
1 tsk salt
1 æg

Fyld:

500 g kantareller
150 g bacon
100 g Comté
2 æg
1½ dl creme fraiche
Salt, peber

Tilbehør:

Grøn salat

Hak smørret ned i havregryn, mel og salt
og smuldr det sammen.

Saml dejen med ægget. Det hele gøres
meget let i en foodprocessor.

Fordel dejen i en smurt tærteform ved at
presse den ned i.

Læg stanniol og bageærter over og forbag
bunden i 12 min.

Rengør kantarellerne og steg dem på en tør
pande i ca. 10 min.

Skær baconen i terninger og steg dem
- ikke for hårdt - på en pande.

Riv osten.

Pisk æggene sammen med creme fraichen
og vend bacon og ost i. Krydr med salt og peber.

Hæld æggeblandingen i den forbagte tærte og
fordel svampene ovenpå.

Bag tærten færdig i ca. 25 min. og server varm
eller lun med en grøn salat.

Hvad synes du om denne opskrift?

Giv et antal stjerner oppe i venstre hjørne og/eller kommentér og bidrag gerne til opskriften i kommentarfeltet forneden.

Her får du 5 opskrifter med sæsonens lækre svampe!

Svampesuppe

Tærte med kantareller

Pandekager med svampefyld

Kyllingeleverpostej med svampe

Vegetardeller og rødbedesalat

Læs også