pasta
Mad

Pasta med kyllingekødboller og bagt tomatsauce

2. august 2018
af Emma Martiny
Foto: Winnie Methmann
Lav en lynhurtig tomatsauce fra bunden ved at bage tomaterne i ovnen, så de får masser af smag og server til lækker pasta med kødboller. Her får du opskriften på pasta med kyllingekødboller og bagt tomatsauce
35 min4 personer
Tid i alt 1 t og 5 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 400 g fettuccine

BAGT TOMATSAUCE

  • 1 kg cherrytomater
  • 4 fed hvidløg
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 2 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

KYLLINGEKØDBOLLER

  • 400 g hakket kyllingekød
  • 1 æg
  • 50 g parmesan
  • 3 spsk. finvalsede havregryn
  • 1½ tsk. salt
  • friskkværnet peber
  • 30 g pinjekerner
  • 1 håndfuld bredbladet persille

TIL SERVERING

  • friskrevet parmesan
  • frisk basilikum

Opskrift - sådan laver du pasta med kyllingekødboller og bagt tomatsauce

1. KYLLINGEKØDBOLLER: Rør en fars af kyllingekød, æg, friskrevet parmesan, havregryn, salt og peber. Rist pinjekernerne let på en tør pande, og hak dem groft. Skyl og hak persille fint. Rør begge dele i farsen, og stil på køl i 30 minutter.

2. BAGT TOMATSAUCE: Tænd ovnen på 200° varmluft. Skyl tomaterne, og læg dem i et ovnfast fad. Pil og pres hvidløg over tomaterne, og drys med basilikum. Dryp med olie, og krydr med salt og peber. Bag tomaterne i ovnen i ca. 30 minutter, til de er rynkede og gyldne. 3. Kog fettuccine efter anvisningen på pakken. 4. KYLLINGEKØDBOLLER, FORTSAT: Form små kødboller af farsen, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Steg kødbollerne i ovnen i 15 minutter sammen med tomaterne, indtil kødbollerne er gennemstegte og gyldne. 5. SERVERING: Brug en grydeske til at mose de bagte tomater let sammen, og vend kyllingekødbollerne i tomat-saucen. Anret pastaen på tallerkener, og top med friskrevet parmesan og basilikum. Få indkøbslisten til hele ugen her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også