Fremgangsmåde
- Krydr kødet, og steg det i 6-7 minutter på hver side i lidt olie. Lad det gerne køle helt af (kan steges dagen før).
- Skær kødet i tynde skiver på skrå.
- Del avocadoen; skær den i tynde skiver, og dryp lidt citronsaft på.
- Flæk brødene, og smør begge sider med et tyndt lag pesto.
- Læg et lag kylling på, og avocado ovenpå.
- Krydr med salt og peber og evt. lidt frisk basilikum.
- Klap dem sammen, og pensl med ganske lidt olie.
- Varm grillpanden godt op, og steg sandwichene i ca. 5 minutter på hver side. Brug et træspækkebræt eller et grydelåg at holde brødene nede mod panden med.
- Pak en serviet omkring, og spis sandwichene lune med en portion salat til.
Tip!
Du kan bruge rester af kylling, kalkun eller skinke, ligesom tynde skiver af tomat også giver god smag. Men endelig ikke for meget fyld, for så kommer brødene ikke til at hænge sammen.
Se flere opskrifter på sandwich her.