Annonce
Aftensmad
24. november 2016(Opdateret 24.11.16)

Risotto med lilla gulerødder, spinat og ristede svampe

Gør en kødfri dag endnu sjovere med flotte farver på tallerkenen. Her får du opskriften på risotto med lilla gulerødder, spinat og ristede svampe
Af: Marie Melchior
Risotto med lilla gulerødder, spinat og ristede svampe
Gør en kødfri dag endnu sjovere med flotte farver på tallerkenen. Her får du opskriften på risotto med lilla gulerødder, spinat og ristede svampe

Det skal du bruge (4 pers)

  • 250 g blandede svampe, f.eks. markchampignoner og østershatte
  • 1 spsk. smør til stegning
  • 4 lilla gulerødder
  • 1 skalotteløg
  • 350 g risottoris
  • 1 spsk. olivenolie + 1 spsk. smør til stegning
  • 6-7 dl grøntsagsbouillon
  • 250 g frisk babyspinat
  • 50 g friskrevet parmesan
  • 2 spsk. smørsalt og friskkværnet peber
Annonce

Fremgangsmåde

  1. Rens svampene, og skær dem i skiver.
  2. Steg dem i smør på en pande, til de bliver brune og sprøde i kanterne. Sæt dem til side.
  3. Skræl gulerødder, og skær dem i bittesmå tern.
  4. Pil og hak skalotteløg helt fint.
  5. Opvarm olie og smør i en gryde.
  6. Svits skalotteløget, til det er klart.
  7. Tilsæt gulerodstern og ris. Lad det stege under omrøring, til risene bliver klare.
  8. Tilsæt bouillon, lidt efter lidt, og lad risene suge bouillonen til sig, mens du sørger for at røre konstant. Efter 20-25 minutter er risene møre. Konsistensen skal være cremet.
  9. Skyl spinaten, og hak den groft. 2. Vend hakket spinat i den færdige risotto.
  10. Tilsæt parmesan og smør, og smag til med salt og peber.
  11. Anret risottoen med ristede svampe på toppen. Servér straks.

TIP: Erstat de lilla gulerødder med to almindelige gulerødder og en lille rødbede.

Se flere opskrifter på risotto her.

Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.