Opskrift - sådan laver du mexicanske kyllingelår med grønne ris og vandmelonsalsa
1. GRØNNE RIS: Kog ris efter anvisningen på pakken. Flæk avocadoerne, og skrab avocadokødet over i en skål. Hak koriander. Pil og pres hvidløg. Mos avocado, koriander og hvidløg sammen med en gaffel. Bland de kogte ris i, og smag til med friskpresset limesaft, salt og peber. 2. Tænd ovnen på 220°. Læg kyllingelårene i et ovnfast fad. Smør dem ind i olivenolie. Bland alle krydderierne i en lille skål, og gnub dernæst blandingen ind i kyllingelårene. Sæt lårene i ovnen i 30 minutter, til de er gennemstegte, og skindet er sprødt. 3. SALSA: Skyl cherrytomater. Skær cherrytomater og vandmelon i små tern, og bland dem i en skål. Tilsæt limesaft, olivenolie, finthakket koriander og presset hvidløg, og rør rundt. Smag til med salt og peber. Servér salsaen til kyllingelår og grønne ris.
Få indkøbslisten til hele ugen her