Mad
3. juli 2018

Sesamlaks med dampet spidskål

Selv om solen bager, og du måske hellere vil være udenfor end at stå i køkkenet, skal du jo have noget godt at spise. Og den lækre laks er lavet på kun 20 minutter. Her får du opskriften på sesamlaks med dampet spidskål
Julie Hey
Sesamlaks med dampet spidskål

Foto: Betina Hastoft

Selv om solen bager, og du måske hellere vil være udenfor end at stå i køkkenet, skal du jo have noget godt at spise. Og den lækre laks er lavet på kun 20 minutter. Her får du opskriften på sesamlaks med dampet spidskål
4 personer
Tid i alt 20 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 4 store laksebøffer (fileter)
  • Salt og peber
  • 1 spsk. sesamolie
  • Sesamfrø
  • 2 spidskål
  • 1 usprøjtet citron
  • 3 stængler frisk dild
  • 15 g smør
  • 3 dl cremefraiche, 18 %
  • 1-2 tsk. sennep
  • Friske krydderurter, f.eks. dild, kørvel og/eller purløg
Annonce

Opskrift - sådan laver du sesamlaks med dampet spidskål

1. Varm ovnen op til 180°. 2. Dup laksefileterne, pensl med sesamolie og drys med salt og peber. Vend laksekødet i sesamfrø, men undlad skindsiden. Læg fisken i en bradepande med skindsiden nedad og giv fisken 12-15 min. i ovnen afhængigt af størrelse. 3. Fjern de yderste blade fra kålen og skær lidt af stokken fra. Skær kålen i kvarter og skyl den grundigt. Kom 2 dl vand i en gryde med saften fra ½ citron, 3 dildstængler og smør. Lad det koge op og damp spidskålen i gryden i 5 min. Lad den dryppe af i en sigte. 4. Rør cremefraiche med sennep, revet citronskal, citronsaft og hakkede krydderurter. Smag til med salt og peber. 5. Servér kål med sesamlaks, cremefraichedressing og smørdampet spidskål. PRØV OGSÅ: Rødspætte med sommersalat
Annonce

Læs også

Annonce

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.