Kender du det, hvor du har taget en skøn farve på, men du i løbet af dagen ser mere og mere udvisket ud? Det er, som om farven trækker gløden ud af dit ansigt. Den helt korte forklaring kan være, at du ikke klæder dig efter din farvetype. Det er nemlig nuancen ved en farve, der afgør, om farven passer til din hudtype eller ej.
Her kan du læse om farvetyperne i dette uddrag af bogen “Bliv din egen stylist” af Liselotte Thygesen.
Lad os starte med en rigtig god nyhed: Alle kan gå i alle farver. Kunsten er at vælge den rigtige nuance af farven og bruge farverne rigtigt. Og når du har læst dette kapitel, kan du gøre begge dele.
Du finder de farver, der klæder dig allerbedst, ved at tage udgangspunkt i de farver, du har fået fra fødslen. Det er sammensætningen af din øjenfarve, hårfarve og pigmenteringen i din hud (din huds undertone), der afgør, hvilke farver du skal gå efter.
Ud fra dine egne farver kan du finde ud af, om det er de kolde eller de varme nuancer, der klæder dig bedst. Det er nemlig ikke altid sådan, at de farver, du bedst kan lide, også er dem, der klæder dig. Det gør de nogle gange, men ikke altid.
Det første vigtige skridt er at finde ud af, om dine egne farvetoner er kolde eller varme. Som tommelfingerregel kan man sige, at …
Du er en kold farvetype, hvis:
Du er en varm farvetype, hvis:
Du kan nemt og hurtigt finde ud af, om det er de kolde eller varme farver, der klæder dig bedst.
Er du stadig i tvivl, så prøv at lægge de to farver på hver sin skulder. (Men det er vigtigt, at du først tager farverne op til ansigtet hver for sig, så øjet vænner sig til farverne). Nu vil du sikkert se, at den ene farve klæder dig bedst. Du kan prøve at øve dig med flere forskellige varme og kolde farver.
Farver, der matcher dine egne farver (øjne, hud og hår), understreger og fremhæver dig. De får dig til at stråle!
Hvis du derimod vælger tøj i nuancer, som er modsat din egen pigmentering, vil farverne stå i kontrast til dine egne, og du vil opleve, at farverne ikke klæder dig. Nogle farver kan næsten få dig til at se helt syg eller udvisket ud – så har du med garanti fat i nogle farver, der står i kontrast til dine egne.
Bare rolig, du kan stadig gå i disse farver. Du kan vælge bukser, nederdele og andre underdele i farven, så du undgår at bære den helt op til dit ansigt. Og hvis du gerne vil have netop denne farve på overkroppen, kan du sørge for at bløde den op med en af de farver, der passer til dig. Det kan du gøre ved enten at sætte et tørklæde i en nuance, der klæder dig, mellem farven og dit ansigt eller ved at lade kanten af en bluse i den rigtige nuance titte frem og bløde farven op.
For år tilbage var det meget in at få lavet en farvetest, som gav dig en palet med de farver, der klædte dig. Tanken var, at du med den i hånden skulle have lettere ved at finde dine farver. Problemet er bare, at det ofte er umuligt at finde præcis den farve, der er i paletten, og så er du jo lige vidt.
Desuden er der mange andre farver end lige dem, der er vist i paletten, som også klæder dig. Men det opdager du slet ikke, hvis paletten giver dig en fastlåst opfattelse af, hvilke farver du kan bruge. Derfor er det vigtigt, at du lærer at se, hvilke farver der klæder dig, så du på den måde kan finde ud af, om du også kan bruge andre farver end dem, du troede.
For hvordan ved du, at de farver, du bruger, er de bedste til dig, hvis du aldrig nogensinde prøver nogle andre? Lige netop den pointe er en god grund til at prøve nogle andre farver end dem, du plejer at gå i. Det er de farver, du bærer tæt på ansigtet, der skal klæde dig. Når det gælder underdele, er der frit valg på hele farveskalaen.
Snehvid og isblå, solskinsgul og flammende rød. Nogle farver giver os instinktivt en kold eller varm fornemmelse. Men faktisk har næsten alle farver både en varm og en kold version. De varme farver har mest gul undertone, og de kolde farver har mest blå undertone i sig. Turkis fås for eksempel både i en varm grønlig nuance (mest gul undertone) og en kold blålig nuance (mest blå undertone). Ud fra din farvetest har du fundet ud af, om det er de varme eller kølige nuancer, der klæder dig bedst. Den viden bygger vi videre på nu, hvor vi skal finde frem til, hvilke farver der klæder dig bedst inden for den varme eller kolde farveskala. Men først skal vi lige have styr på årstiderne og deres farver.
De varme farver har det til fælles, at de alle har en gul, ferskenfarvet eller gylden undertone. Men den varme farveskala er bred, og det er ikke alle nuancer, der klæder dig lige godt. Derfor opdeler man den varme farveskala i to: Forårsfarver og efterårsfarver.
Forårsfarver: Det er de klare, varme og strålende farver, som er repræsenteret i naturen om foråret. Tænk på den gule påskelilje og det friske, grønne græs. Forårsfarver er f.eks. koral, klar grøn, gul.
Efterårsfarver: Se alle de farver for dig, som man kan se i skoven på en efterårsdag. Disse varme, brændte, glødende, men også dæmpede farver kaldes efterårsfarver. Efterårsfarver er f.eks. dybgrøn, paprika, karrygul, brun, olivengrøn og jordfarver.
På samme måde er de kolde farver opdelt i vinter- og sommerfarver. Hele den kolde farvepalet er kendetegnet ved, at alle farverne har en blå, rødlig eller pink undertone – men igen gælder det om at finde de nuancer, der passer dig bedst.
Vinterfarver: Forestil dig en vinterdag, hvor solen står højt på himlen over kridhvid, nyfalden sne. Klare, kolde farver kaldes for vinterfarver, og de tæller bl.a. hvid, sort, pink, sølv og stærk blå.
Sommerfarver: Tænk på en sommerdag, hvor solen har brændt lidt af farvernes klarhed, så de står mere støvet. Sommerfarver er f.eks. lyserød, grå, syren, støvet blå, pasteller og douchede farver.
Liselotte Thygesen er professionel stylist og ejer firmaet Stylechange, hvor hun rådgiver private og virksomheder. Hun afholder også events i butikker, underviser personale og har tidligere udgivet bogen ”Styling & mersalg – en praktisk
værktøjskasse til modebutikker”. Se mere på stylechange.dk. “Bliv din egen stylist” kan købes i bogbutikker landet over. Pris: 199 kr.