Shopping

Skræmmende video: Så farligt er vintertøj i autostolen

En tankevækkende crash test viser med skræmmende tydelighed, hvor farligt det kan være, hvis børn bærer vintertøj i autostolen. Se videoen her!

MAMA.dk har tidligere bragt en artikel om, at det kan være forbundet med livsfare, når børn bærer vintertøj i autostolen.

Det tykke vintertøj fylder nemlig autostolen så 'godt' ud, at det ikke kan lade sig gøre at stramme selerne optimalt - og under en kollision vil luften desuden blive presset ud af vintertøjet, så selerne bliver endnu løsere.

Guide: Sådan finder du den rigtige autostol

Skræmmende crash test

En video af en ny crash test fra et laboratorium i Michigan, USA, viser netop denne situation.

I videoen ser man således, hvordan en testdukke i barnestørrelse tilsyneladende er godt fastspændt til en autostol i sit vintertøj. Men ved en kollision med blot 30 miles i timen (ca. 48 km/t), bliver dukken slynget ud af såvel selerne som sit vintertøj og ryger fremad i sædet med en fart, der kan være livsfarlig for barnet.

Du kan se den tankevækkende video her >> (Du skal ca. 1.30 minutter ind i videoen for at se crash testen):

Sådan undgår du, at barnet fryser uden sit vintertøj 

For at undgå, at dit barn må sidde og fryse i de første par minutter, mens bilen bliver varm, kan du prøve følgende råd:

1. Giv barnet en almindelig (termo)jakke eller fleecetrøje på og put et varmt tæppe over barnet i bilen.

2. Anskaf evt. en god, varm kørepose, som er speciallavet til børn i autostole.

3. Giv evt. barnet jakken omvendt på, så barnet er spændt fast under jakken og har jakken uden på selerne.

Her får du gode rabatter på autostole + tilbehør til autostole >> (Skriv 'autostol' i søgefeltet) 

Læs også:

Vidste du? Så længe bør dit barn sidde bagudvendt i sin autostol

Hvornår skal man skifte til en større autostol?

Den bedste autostol er kåret

Kend reglerne for børn i bilen

Se også:

Få billigere babyustyr - 8 tips:

Få billigere babyudstyr - 8 tips

 

Læs mere om: