Baby
Gravid

Brug ikke disse madrasser til baby

8. juni 2017
af Ida C.W. Nikolaisen / Mammanett.no
Dette bør du i stedet se efter, når du køber madrasser til baby.

Madrasser til baby

Det første år med et barn handler meget om at få barnet til at sove, og du bør derfor tænke godt over valget af madras.

En barnekrop stiller ikke lige så store krav til underlaget som en voksenkrop, men det er alligevel vigtigt for babys søvn (og faktisk også helbred!), at madrassen støtter optimalt om barnets krop.

Ny, fast og ren

Madrassen til spædbarnet bør derfor ikke være slidt, gammel eller blød.

Mor advarer: Søn nær kvalt af sengebeskytter

Landsforeningen for Uventet Barnedød (LUB) i Norge anbefaler således, at madrassen er fast og hård, så barnet ikke risikerer at få næsen gravet ned i madrassen, hvis barnet vender sig om på maven.

En blød madras kan i en sådan situation skabe dårlige vejrtrækningsforhold og dermed give en øget risiko for vuggedød.

Kan baby arve sin madras?

Generalsekretær i LUB, Trond Mathiesen, siger til Mammanett.no:

– Vi får ofte spørgsmål om, hvorvidt babyen kan arve madrassen fra en ældre søskende. Til det er svaret, at det kan man gøre, såfremt madrassen ikke er slidt, blød eller beskidt.

Små justeringer kan mindske risikoen for vuggedød

Rester af babyopkast, urin og afføring kan give en uheldig opblomstring af bakterier. Og hvis barnet ligger på maven og indånder bakterier, kan det forårsage en såkaldt immunstimulering i luftvejene med feberstigning og forstyrrelser i åndedrætsreguleringen til følge.

Kombineret med en genetisk defekt kan dette i yderste konsekvens forårsage død.

Det er derfor vigtigt, at madrassen er ren, og at man bruger et vaskbart betræk, fortæller Trond Mathiesen.

Jo flere risikofaktorer – jo større sandsynlighed for vuggedød

Han understreger, at når det kommer til vuggedød, har risikofaktorer som maveleje, overophedning, uforsvarlig samsovning og nikotin/rygning større betydning.

Udbredt babytrick forbindes med vuggedød

Men hvis sådanne faktorer er til stede, er det også mere farligt at bruge gamle, slidte madrasser, da flere risikofaktorer virker sammen og forstærker risikoen.

Astma og allergier

Astma og allergier debuterer ofte i de første leveår.

Mennesker sveder meget, når de sover – babyer såvel som voksne. Derfor må madrassen have en tilpas god kvalitet, så den fjerner denne fugt og ikke er klam.

Advarsel: Gør aldrig dette med dit barns tremmeseng

Ellers kan madrassen ifølge det norske Astma og Allergiforbund afgive gas eller andre stoffer, som kan irritere luftvejene og forårsage astma eller allergi.

Hvordan ved man, om en madras er god nok?

Så hvad kan man selv gøre for at kvalitetssikre madrassen til sin baby?

Eivind Gabrielsen, der er daglig leder i Norsk Sengesenter, giver følgende gode råd:

– Der skal stå specifikationer på madrassens mærkat. Hvis der ikke gør det, er der i hvert fald en grund til bekymring. Brug gode og kendte butikker – prøv ikke at få noget billigere. Det skal helst være Økotex Standard 100, siger han.

Vuggedød: Finland har et af verdens laveste dødelighedstal - måske pga. en papkasse!

Han fortæller også, at valg af materiale er vigtigt, når man skal vælge madras til den lille.

– Det skal være materiale i koldskum. Det er absolut bedst, når det kommer til babyer, fordi det ånder meget bedre. Gå ikke efter det billige alternativ, siger han og tilslutter sig desuden rådet ovenover om, at madrassen under alle omstændigheder ikke må være for blød.

https://imgix.femina.dk/madras.jpg

Denne artikel har tidligere været publiceret på Mammanett.no, Ikke bruk slike madrasser til babyen

8 udbredte babyråd der bare er myter:

7 babyråd, der bare er myter

Læs også