Udvikling

Video: Få baby til at stoppe med at græde på få sekunder

Den amerikanske børnelæge Robert Hamilton har udviklet et særligt trick, som kan få babyer til at stoppe med at græde på få sekunder. Her demonstrerer han tricket i en video, der er gået verden rundt.

De fleste forældre (hvis ikke alle) har vel prøvet at stå i en situation, hvor det virker som en helt umulig opgave at trøste sin grædende baby. 

Men nu er der måske hjælp at hente, for den amerikanske børnelæge Robert Hamilton, som har været i faget i 30 år - og i øvrigt selv er far til seks børn - har udviklet en helt særligt metode, der efter sigende kan få næsten alle babyer til at stoppe med at græde på ganske få sekunder.

Metoden hedder 'The Hold' og går i al sin enkelthed ud på følgende:

* Fold barnets arme over dets bryst, og hold babys arme fast med din ene håndflade, som placeres lige under babys hage. Din anden håndflade holder du som støtte under babys numse.

* Når du har barnet i dette greb, så vug baby blidt frem og tilbage i en 45 graders vinkel, mens du vrikker lidt med babys numse. Det er vigtigt med denne vinkel, så baby ikke kan kaste sig tilbage.

I videoen nedenunder kan du se Robert Hamilton udføre 'The Hold'-metoden: 

(Du skal ca. 1 minut ind i videoen)

Robert Hamilton forklarer, at metoden virker bedst indtil 2-3-måneders alderen. Efter dette kan baby være for tung til, at du kan holde den sikkert på denne måde.
 
Gode råd når baby græder >>
 
Hvis tricket ikke virker, kan det ifølge børnelægen højst sandsynligt være fordi, at din baby er sulten eller måske syg.
 
Og det lader til at have virket hos flere forældre, der har prøvet metoden. Videoen er i skrivende stund blevet set over 5 mio. gange på YouTube, hvor flere melder tilbage, at de har brugt tricket med succes.
 
 
8 udbredte babyråd, der bare er myter:

7 babyråd, der bare er myter

 
Se også:
Søvntrick storhitter: Får baby til at sove på under 1 minut (Video)
 
 
5 lyde din baby laver - og hvad de betyder! (Video)
 
 
 
 
Artiklen indeholder affiliatelink
 
Læs mere om: