
Sådan beskytter du babys hud i efteråret
Hvordan beskytter man bedst sin babys sarte hud i efterårets barske vejr? Få tips og tricks her!
En babys hud er sart og følsom, og hovedreglen er at gøre mindst muligt ved den. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at man slet ikke skal gøre noget.
Især ikke, når efteråret og det koldere klima sætter ind. Vejrforandringerne påvirker nemlig dit barns hud.
Det kan godt blive for koldt for baby at sove udenfor
Men hvordan finder du balancen mellem den elementære og vigtige babypleje og ikke at overgøre den?
Find den rette balance
Laura Bonné har en statsanerkendt kosmetikeruddannelse og 16 års erfaring med økologiske skønhedsprodukter. I sin nye bog ”Din babys hud- og kropspleje” skriver hun:
- Grunden til, at babyers hud er ekstrem fin og sart, er, at de endnu ikke har dannet det ydre beskyttende hudlag på overfladen, der med tiden gør huden mindre sart og mere modstandsdygtig over for ydre påvirkninger. Derfor må huden altid beskyttes med creme eller olie ved ophold udendørs i længere tid og især i kulde, da du herved kan forebygge blussende kinder og irriteret hud, der rødmer.
Oliens og cremens forebyggelse resulterer i, at blodkarsprængninger, som bliver fremprovokeret af vejret, ikke forbliver permanente.
- Især kinderne er særligt udsatte for tør og ru hud, der i kraft af vores kolde og ofte barske klima kan ses som tørhedseksem hos babyer og småbørn. Olier er naturens universalmiddel til forebyggelse, forklarer Laura Bonné.
Derfor må du ikke rense dit barns ører med en vatpind
Vælg disse olier
Hun opfordrer stærkt til forebyggelse af huden ved hjælp af særligt olier:
- De danner en beskyttende film på hudoverfladen, der beskytter imod kulde, frost, blæst og barskt klima. Vælg morgenfrue-, havtorn-, abrikoskerne- eller mandelolie, som alle er neutrale. De skal være koldpressede samt økologiske og hverken æteriske essentielle eller aromatiske olier anbefales, da de alle kan skabe unødvendige hudirritationer, råder Laura Bonne.
Desuden anbefaler hun, at man beskytter huden på kinder og pande mod kulde og blæst med en blød hue, der dækker bredt ned over ørerne.
Gør negleklipning, tandbørstning og bad til en leg
7 VILDE ting din baby kan:
Forskere på Yale’s Baby konkluderer, at babyer kan skelne godt fra ondt, efter at man har udført en række eksperimenter med babyer under 24 måneder, hvor man brugte dukker til at opføre ’gode’ og ’onde’ situationer for dem. I et af eksperimenterne så babyerne eksempelvis en scene med en kat, som kæmper forgæves med at åbne en kasse, hvorefter en kanin i en grøn trøje kommer forbi og hjælper. Bagefter så babyerne så samme scene, hvor kaninen dog er iklædt en orange trøje, smækker kassen ondskabsfuldt i og løber sin vej. I 80 procent af tilfældene foretrak babyerne bagefter kaninen med den grønne trøje – altså den ’gode’ dukke. Det indikerer, at de allerede tidligt forstår betydningen af gode og onde handlinger. Kilde: Huffington Post Allerede når babyer er 5 måneder gamle, er de i stand til at afkode hinandens følelser. Forskere på Brigham Young University i USA har studeret 20 babyer i denne alder og sammenlignet med 20 andre babyer, der var 3½ måneder gamle. Alle babyer blev placeret foran en skærm, der viste en video af en smilende baby og en video af en trist baby. Herefter afspillede forskerne også to lydoptagelser – én af en glad baby og én af en grædende baby. Mønstret var klart med babyerne på 5 måneder: Når de hørte den glade baby, kiggede de på skærmen med den smilende baby, og når de hørte den grædende baby, kiggede de på skærmen med den triste baby. De 3½ måneder gamle babyer havde ikke samme ’succes’ med at matche lydene med de rigtige billeder. Kilde: Huffington Post Allerede ca. 30 timer efter fødslen kan babyer fornemme forskellen på lyde fra deres modersmål og lyde fra et fremmedsprog. Forskere fra Washington University har studeret 40 nyfødte, som brugte sutter forbundet til en computer. Når babyerne hørte lyde fra fremmede sprog, suttede de på sutterne meget længere, end når de hørte lyde fra deres modersmål. Det indikerer, at babyerne kunne kende forskel på sprogene. Grunden til, at babyer kan skelne sprog så tidligt, er, at de hører især moderens vokallyde, når de ligger inde i maven, og dem kan de genkende, når de kommer ud. Kilde: Huffington Post Kilde: Huffington Post En undersøgelse publiceret i tidsskiftet Pediatrics konkluderer, at spædbørn reagerer mere på mors ord end på fars ord. I undersøgelsen studerede man 33 babyer, som skiftevis hørte mors og fars stemme, og man opdagede, at babyerne reagerede på tre gange så mange ord fra mor som fra far. Forklaringen kan ifølge forskerne være, at mors stemme er lysere og derfor mere stimulerende for babyer. Kilde: Huffington Post Læs også: Mor taler mere med baby end far Selvom babyer typisk ikke begynder at sige deres første ord før 1-årsalderen (og stadig har et begrænset ordforråd i 2-årsalderen), så er de allerede fra 6-månedersalderen i stand til at udvikle en betydelig evne udi tegnsprog. Når barnet er 6-8 måneder, begynder det at forstå enkeltord og faste vendinger, og her opstår der også et behov hos barnet for at give udtryk for noget bestemt. Simpelt tegnsprog som at pege på sin mund for ’sulten’ er en måde at gøre det på, og det lærer din baby hurtigt fra denne alder, hvis du bruger de samme tegn, hver gang du selv siger et ord, forklarer døveunderviser Line Fagerholdt. Kilde: Huffington Post Forskere fra Florida Atlantic University har påvist, at babyer mundaflæser, når de er i gang med at lære at tale. Forskerne observerede 180 babyer i alderen 4, 6, 8, 10 og 12 måneder, mens de så videoer af voksne, der talte. Undersøgelsen viste, at når babyer er omkring 6 måneder gamle, holder de i højere grad op med at kigge de voksne i øjnene og begynder i stedet at fokusere på deres læber for at lære, hvordan man laver lyde. Kilde: Huffington Post Se også: 9 VILDE facts om tvillinger 7 VILDE ting din baby kan
7 VILDE ting din baby kan
Babyer kan skelne mellem godt og ondt!
7 VILDE ting din baby kan
Babyer kan fornemme, hvad andre babyer føler
7 VILDE ting din baby kan
Babyer kan høre forskel på sprog
7 VILDE ting din baby kan
Babyer kan beherske sig!
7 VILDE ting din baby kan
Babyer elsker mors stemme
7 VILDE ting din baby kan
Babyer kan lære tegnsprog
7 VILDE ting din baby kan
Babyer mundaflæser
Relaterede artikler