Sundhed

Derfor må du ikke rense dit barns ører med en vatpind

Af Redaktionen 4. marts 2016
Foto: Pantherstock
De fleste renser ører på børnene (og sig selv) med en vatpind. Men det er en rigtig dårlig idé, advarer ørespecialist.

Mange bruger vatpinde til at rense ører med efter badet, når ørerne er lidt fugtige, og mange er nærmest afhængige af at rense øregangene for ørevoks dagligt. Men det er ikke sundt for ørerne at blive renset på den måde.

Det øger nemlig risikoen for infektioner i øret og kan skade trommehinden, advarer reservelæge Henrik Lind fra Øre-, Næse- og Halsafdelingen på Odense Universitetshospital.

Læs også: Hjælp dit barn med øreproblemer

Han råder til, at man som udgangspunkt ikke stikker noget ind i øret, der er mindre end en albue.

- Øret har en selvrensende mekanisme. Ørevoks dannes kontinuerligt fra små kirtler i øregangen. Voksen er vandskyende og bakteriedræbende samtidig med, at den opfanger små partikler (støv etc.), som flyver ind i øregangen. Ørevoksen transporteres herefter af de små fimrehår i øregangen mod udgangen, hvor ørevoksen skylles væk med badevandet eller kan fjernes med en finger, forklarer han.

Svært at komme af med ørevoks igen

Får man skubbet ørevoksen ind i den inderste del af øregangen, har voksen svært ved at komme ud igen. Der findes nemlig ikke normalt ørevoks her, og der er ingen fimrehår til at transportere den videre.

 

Ørevoksen kan derfor blive svær at komme af med igen, og det kan være nødvendigt at få hjælp fra øreskylninger eller fjernelse af voksen hos ørelægen.

- En tilstoppet øregang kombineret med den mekaniske påvirkning af øregangshuden med vatpinde øger muligvis risikoen for infektioner i øregangen, siger Henrik Lind.

Ørerensning med vatpinde kan blive en ond spiral

Et andet problem ved vatpinde er, at brugen af dem forstyrrer den selvrensende mekanisme i øret, og man kan derfor komme ind i en ond spiral. For mange er det nemlig rart at få renset ud i ørerne, og de kan nærmest ikke undvære den daglige renserutine med vatpinden.

Læs også: Mellemørebetændelse - hvad gør jeg?

Det er dog kun en meget lille del af ørevoksen, der rent faktisk bliver fjernet med en vatpind. Til gengæld risikerer man, at størstedelen af ørevoksen bliver skubbet længere ind i øret.

- Voksen skal nu starte sin vandring ud af øregangen forfra sammen med den nye voks, der hele tiden bliver dannet. Dette giver mere og mere ørevoks i øregangen og dermed en større og større trang til at rense ører, siger Henrik Lind om den onde spiral.

Ørerensning med vatpinde kan ødelægge trommehinden

Lægen understreger, at det sjældent sker, men at det faktisk er muligt at skubbe vatpinden så langt ind, at den skader trommehinden eller mellemøret.

- Generelt skal man undlade at "rense ører" med vatpinde, tændstikker, hårnåle osv. Kroppen klarer normalt dette helt selv. Man skal normalvis kun fjerne det ørevoks, man kan nå med en lillefinger ved indgangen til øregangen, lyder rådet fra Henrik Lind.

Har man problemer med for meget ørevoks, kan man få foretaget øreskylninger med 37 grader varmt vand. For varmt eller koldt vand kan nemlig give kortvarig svimmelhed. Øreskylninger kan både klares derhjemme eller hos lægen.

Her kan du købe øreskylning til dit barn, så du kan undgå brug af vatpinde - set til 75,00 kr. >>

 

10 ting vi siger til børn - som vi bør undgå! :

 

‘Øvelse gør mester’ Det er naturligvis rigtigt, at jo flere gange dit barn prøver en ting, jo bedre vil han blive til det – og nogle ting vil han (måske) også excellere i. Men hvis du siger ’øvelse gør mester’ kan det lægge et unødvendigt stort pres på ham, fordi han i så fald kan føle, at han bør forbedre sig hver gang og endda ende med at blive fantastisk til det, han øver sig i. Det sender beskeden om, at hvis man fejler eller ikke er den bedste, så har man ikke gjort det godt nok, og barnet vil måske føle, at der er noget galt med det. Opmuntr i stedet dit barn til at gøre sit bedste og være stolt af sine små fremskridt - uden den underliggende forventning om, at han ligefrem skal være en ’mester’. Kilde: Joel Fish, forfatter til bogen ‘101 Ways to Be a Terrific Sports Parent’
‘Der skete ikke noget’ Når dit barn falder, slår sit knæ og bryder ud i gråd, er det et naturligt instinkt at ville forsikre barnet om, at der ikke er sket noget alvorligt. Men hvis du fortæller dit barn at ’der ikke skete noget’, kan det faktisk bare få ham til at føle sig værre tilpas. Dit barn græder jo, fordi der er sket noget. Din opgave som forælder er derfor at hjælpe barnet med at forstå og bearbejde sine følelser – ikke at fornægte dem. Giv i stedet dit barn et kram og anerkend barnets følelser ved f.eks. at sige ‘Det var et grimt fald’. Spørg herefter, om han vil have plaster på eller har brug for et ekstra knus. Kilde: Jenn Berman, forfatter til bogen ‘The A to Z Guide to Raising Happy, Confident Kids’
‘Skynd dig!’ Det kan være anledning til stress for mange forældre, hvis ens barn er uendelig lang tid om at spise sin morgenmad eller vælge de helt rigtige sko på vej ud af døren. Men hvis du presser hende til at komme op i omdrejninger, vil det blot gøre situationen endnu mere stressende for jer begge. Prøv i stedet i en rolig tone at sige ’Lad os se at komme afsted’, hvilket sender signalet om, at I er på samme side. Skal det alligevel gå ekstra stærkt, fordi I er for sent på den, så kan du måske lave en sjov dyst ud af, hvem der kan blive klar først. Kilde: Linda Acredolo, forfatter til bogen ‘Baby Minds’.
‘Tal aldrig med fremmede’ Dette kan være aldeles svært for børn at forstå, hvis det ikke bliver uddybet og forklaret grundigt nok. For det kan sagtens være, at børn ikke betragter fremmede mennesker som ’fremmede’, hvis de er søde og rare, og det kan også have alvorlige konsekvenser, hvis børn misforstår og nægter at henvende sig til en politimand eller andre, der kan hjælpe, hvis de skulle få brug for det. I stedet for at advare dit barn om fremmede, kan du i stedet opstille forskellige scenarier og spørge dit barn, hvad hun ville gøre i de situationer (’hvad ville du gøre, hvis en mand, du ikke kender, giver dig slik og spørger, om han skal køre dig hjem?). Alt efter hvad dit barn svarer, kan du så i de konkrete tilfælde guide hende til den rigtige løsning.  Opfordr også dit barn til altid at fortælle dig, hvis nogen gør hende ked af det, bange eller forvirret. Kilde: Nancy McBride, leder af National Center for Missing & Exploited Children in Florida.
'Vær forsigtig!' Hvis du udbryder dette, hver gang dit barn klatrer på klatrestativet, gør det det faktisk mere sandsynligt, at han falder ned. Dine ord kan nemlig distrahere ham fra, hvad han laver, så han mister sit fokus. Du kan måske også ende med at få et overforsigtigt barn, som ikke tør prøve noget nyt. Husk, at børn faktisk også lærer af at få lidt knubs (inden for rimelighedens og sikkerhedens grænser selvfølgelig). Lad dit barn udforske, hvor langt det er sikkert at gå, og hvad der sker, hvis man ikke er forsigtig – uden at du hele tiden fortæller ham det. Hvis du er nervøs for, at han kommer galt afsted, så stil dig evt. hen til ham ved klatrestativet, så du kan gribe ham, hvis uheldet er ude, men undgå at gøre opmærksom på, hvorfor du står der.  Kilde: Deborah Carlisle Solomon, forfatter til bogen ‘Baby Knows Best’.
‘Ingen dessert før du har spist op!’ Med denne sætning kommunikerer du blot, at aftensmaden er en sur pligt, der skal ‘overstås’, og at dessert er præmien, som er meget bedre. Prøv i stedet at ligestille de to retter ved at sige helt neutral, at ‘først spiser vi aftensmad, og bagefter er der dessert’, eller undgå helt at sætte dem i forbindelse med hinanden og vent med at ’afsløre’ nyheden om desserten til bagefter. Kilde: David Ludwig, forfatter til bogen ‘Ending the Food Fight’.
‘Lad mig hjælpe dig’ Når dit barn kæmper med at bygge et tårn eller lægge et puslespil, er det helt naturligt, at du som forælder gerne vil give ham en hånd. Men hvis du bryder ind for hurtigt, kan det underminere dit barns selvstændighed og lyst til at eksperimentere. Vent derfor lidt længere tid, end du måske lige selv finder naturligt, og lad barnet finde sine egne løsninger. Barnet er nemlig altid på jagt efter løsninger, selvom det måske ikke lige ser sådan ud, når han står og ser blokeret ud foran sit tårn. Du kan i stedet stille guidende spørgsmål, der kan hjælpe barnet som f.eks. ’Tror du, at den store eller lille klods skal være i bunden? Hvorfor tror du det? Prøv at se, om det kan være rigtigt’. Kilde: Myrna Shure, forfatter til bogen ‘Raising a Thinking Child’.
‘Det har vi ikke råd til’ Dette er en fristende sætning at ty til, hvis dit barn plager dig i en uendelighed om at få det helt nye legetøj. Men det sender et signal om, at du ikke har styr på familiens økonomi, og det kan være skræmmende for de børn, der er gamle nok til at forstå betydningen af dette. De vil måske også bruge det imod dig, hvis du bagefter går ud og køber noget andet dyrt. Vælg i stedet en anden måde at sige det samme på som f.eks. ’vi skal ikke have legetøjet, fordi vi er ved at spare sammen til noget vigtigere’. Hvis dit barn fortsætter med at diskutere, kan det være den perfekte anledning til at tale om, hvordan man administerer sine penge. Kilde: Jayne Pearl, forfatter til bogen ‘Kids and Money’.
’Jeg er på kur’  Hvis du er på kur, vil du måske gerne forklare dit barn grunden til, at du ikke spiser løs af aftensmaden. Du ønsker jo ikke, at dit barn kopierer dig lige i denne situation og også afviser maden. Men netop her er det bedst at holde det med kuren for dig selv. Det kan nemlig skabe et usundt kropsbillede hos dit barn, hvis hun ser dig træde op på vægten hver dag og hører dig tale om at være for tyk. Det er bedre at sige og vise, at ’jeg spiser sundt, fordi det får mig til at føle mig godt tilpas’. Brug også denne tilgang, når det gælder motion. I stedet for at sige ’uh, jeg trænger til at motionere’ (hvilket kan lyde som en klagesang), så sig ’det er godt nok en flot dag udenfor, så jeg vil gå en rask tur’. Kilde: Marc S. Jacobson, børnelæge ved Nassau University Medical Center .
‘Godt gået!’ Hvis du roser dit barn til skyerne, hver gang det lykkes med det mindste, kan dit barn blive afhængig af denne ros og tro, at det er den eneste måde at få din anerkendelse på. Gem i stedet de største roser, til når de virkelig er på sin plads. Husk også at rose barnets egenskaber i stedet for resultatet, da barnet ellers kan føle, at det hele tiden skal leve op til noget stort og ikke er godt nok, som det er. I stedet for at sige ‘Rigtig godt mål, du scorede’ så sig ‘Du var rigtig god til at spille sammen med dit hold i dag’. Kilde: Jenn Berman, forfatter til bogen ‘The A to Z Guide to Raising Happy, Confident Kids’. Læs også: Kan man rose sit barn for meget?