https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/mad/ugens-madplan/2012/07/1229-madplan/1229-mad-fredag-copy-2.jpg
Mad

Stegt rødspætte med rårørte ribs

19. juli 2012
af Louisa Lorang
Foto: Stine Christiansen/Skovdal & Skovdal fotografi
Ugens fredagsopskrift er stegt rødspætte med rårørte ribs. Få opskriften her

Den rårørte ribs er en klassisk ledsager til rødspætten. Den er skøn, syrlig og sød - og ikke mindst smuk!

125 g ribs
1-2 spsk. sukker
2 hele rødspætter
mel
smør + olie til stegning
salt

ENDVIDERE:
3 spsk. smør
1 fed hvidløg, finthakket
1 håndfuld basilikum, hakket

TILBEHØR:
200 g grønne bønner
salt
kogte kartofler

Rib ribsene, og rør dem med sukker. Sæt skålen på køkkenbordet, og rør i den et par gange, imens du tilbereder resten.
Rens rødspætterne for nakkeblod, og klip finnerne af dem. Dup dem tørre med køkkenrulle, og vend dem i mel. Steg dem gyldne og gennemstegte i lidt smør og olie på en varm pande, og krydr med salt.
Smelt smørret i en kasserolle. Kom hvidløg og basilikum i, og lad det brune en anelse.
Nip enderne af bønnerne, og damp dem i saltet vand i 4-5 minutter. Dræn vandet fra dem.
Servér rødspætterne med ribs, smørsauce, bønner og kartofler.
Opskriften er til 2 personer

TIP: : Du kan se, om de hele fladfisk er gennemstegte, ved at tjekke kødet helt inde ved benet oppe ved hovedet. Er kødet mælkehvidt, er fisken færdig.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

https://imgix.femina.dk/legacy/media/9dcb04db234d45aab8f36e91972af970.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/3b8b888b24cf4a6aa0d36680cdd17542.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/6a76eba8cb4a4ea793b1fc359ed7ab03.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/b240372277ca474889032f6dca0f2789.jpg

Læs også