Krebinetter med squash og rygeost-kartofler
Foto: Stine Christiansen/Skovdal & Skovdal fotografi
Squash er både sundt og giver dejlige, safte krebinetter. Har du ekstra krydderurter, er de også skønne i krebinetterne. F.eks. løvstikke, persille, oregano eller måske timian.
1 lille squash (ca. 100 g)
300 g hakket svinekød
salt
mel
1 æg, pisket
rasp
olie til stegning
KARTOFFELSALAT:
175 g rygeost
200 g drænet yoghurt
400 g kogte kartofler
1 bundt radiser i tynde skiver
salt og peber
1 potte brøndkarse
TILBEHØR:
100 g blandet salat
olie og eddike
Riv squashen groft, og rør den med svinekød og salt. Form 4 krebinetter, og vend dem i mel, pisket æg og derefter rasp. Steg dem i olie på en middelvarm pande i 15-20 minutter, til de er gyldne og gennemstegte.
Rør imens rygeost og yoghurt sammen. Skær kartoflerne i mundrette stykker, og vend radiser og kartofler med dressingen. Smag til med salt og peber, og anret kartoffelsalaten toppet med masser af brøndkarse.
Servér straks krebinetter med kartoffelsalat og blandet grøn salat.
Opskriften er til 2 personer
TIP: Hvis din squash indeholder meget vand, så farsen bliver for våd, kan du bare røre 1-2 spsk. mel i.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER