https://imgix.femina.dk/media/d76789bba7f14c568112b55b0e58bf84.jpg
Mad

Sommerlig laksetærte

5. juli 2011
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Dette er en rigtig god og fyldig tærte. Jeg brugte den nye Wewalka-tærtedej, som er med både spelt og fuldkornsmel

Sommerlig laksetærte

(8 pæne, store stykker)
1 springform
1 rulle Wewalka Fersk-fuldkornstærtedej med spelt, 250 g
400 g blomkål i buketter
1 bdt. forårsløg, snittede
ca. 300 g fersk laks i terninger
3 æg
2 dl mælk
2 dl fløde (piske- eller 18 %)
salt og peber
2 tsk. aromatisk karry
3 tsk. dijonsennep
1 fed hvidløg, presset

Beklæd en springform med tærtedejen, godt op ad siderne. Jeg lod papiret sidde på, så behøver formen ikke at blive smurt. Blanchér blomkålen i kogende vand i 1-2 minutter. Kom den i koldt vand, og lad den dryppe godt af. Snit forårsløgene. Skær laksen i pæne, store stykker uden skind og uden den "brune" hinde.
Pisk æggene med mælk, fløde, krydderier, sennep og hvidløg. Fordel blomkål, laks og forårsløg på tærtebunden, og hæld æggemassen henover. Løft evt. lidt, så massen fordeles mellem grøntsagerne. Bøj kanten lidt ind over fyldet. Bag tærten på næstnederste rille i en 190° varm ovn i ca. 50 minutter. Æggemassen skal lige være stivnet og dejen gylden. Tag den ud, og lad den køle lidt af, inden du løsner ringen på formen. Lad tærten køle helt af. Servér den (bedst) kold eller lun med en god blandet grøn salat til.

RELEVANTE LINKS

Nye kartofler med løvstikke
null
https://imgix.femina.dk/legacy/media/32b45acb1eb2447ba4fda939a2912829.jpg

Læs også