Æbleskiver med torsk
Mad

Salte æbleskiver med torsk

17. februar 2022
Af: af Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
Spanierne har en ret, som de kaldes buñuelos de bacalao, og fortolket til det danske køkken minder retten om æbleskiver med fisk i. Prøv dem – de bliver et hit ved julefrokosten!
88 personer

INGREDIENSER

  • 100 g torskefilet el.a. hvid fisk
  • 2 dl hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. salt
  • ½ løg
  • 2 dl vand
  • 1 æbleskivepande
  • smagsneutral olie til stegning

HINDBÆR-CHILI-SYLTETØJ

  • 1 rødløg
  • 1-2 friske røde chilier
  • lidt olie til stegning
  • 250 g hindbær (evt. fra frost, optøede)
  • salt
  • evt. lidt sukker
  • evt. lidt eddike

Prøv også æbleskiver med knasende bidder af æble

Opskrift - sådan laver du salte æbleskiver med torsk

1. Damp torsken i lidt vand i en gryde, til den er netop gennemvarm. Pluk torsken i lidt mindre stykker. Pil løget, og hak det fint. Rør mel, bagepulver, salt, løg og vand sammen i en skål. Vend den dampede torsk i dejen til sidst – pas på, at den ikke går for meget i stykker. Varm en æbleskivepande op; hæld rigeligt olie i hullerne, og steg æbleskiver af dejen. Vend dem lidt ad gangen, så opnår man det bedste resultat.

2. Hindbær-chili-syltetøj: Pil løget, og hak det fint. Rens chilierne, og hak dem fint. Steg løg og chili i lidt olie på en pande, og tilsæt så hindbærrene. Lad dem falde helt sammen, og kog det hele lidt ind. Smag til med salt og evt. lidt sukker og eddike efter smag. Syltetøjet skal være salt, ikke sødt.

Få alle Timm Vladimirs opskrifter til den perfekte julefrokost her

Læs også