https://imgix.femina.dk/media/f4ac65b1cd1e4fc180aa75ff25e6e8f9.jpg
Mad

Risotto med asparges og mascarpone

21. juni 2010
af Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Ugens mandagsopskrift er risotto med asparges og mascarpone. Få opskriften her

Risotto er en italiensk ret, som udgangspunkt består af ris som er kogt i bullion. Normalt serveres risotto som tilbehør eller en forret, men der findes utrolig mange varianter af risotto, og mage af disse er yderst passende som hovedretter. En risotto tager udgangspunkt i risotto bianco, som er risotto i sin helt skrabede form. Herfra kan man tilsætte mange forskellige ingredienser for at spice sin risotto op. Denne opskrift på risotto er en fuldkommen vegetar version, men man kan ligeså godt blande kød i sin risotto - f.eks. kan man putte chorizopølse i sin risotto.

Risotto med asparges og mascarpone til to personner

2 dl risottoris
lidt smør til stegning
1 bananskalotteløg, hakket
1 dl hvidvin
7 dl vand
½ bundt grønne asparges (250 g)
100 g mascarpone
50 g revet parmesan
salt
100 g blandet salat
lidt citronsaft
50 g pinjekerner, ristede

Sådan laver du Risotto med asparges og mascarpone

Sautér risene i lidt smør i en varm, dyb pande. Kom løget ved, og lad det hele sautere, men uden at det tager farve. Kom hvidvinen i, lidt ad gangen, og fortsæt derefter med vandet, til risene er møre med lidt bid. Knæk imens den nederste, træede del af aspargesene, og kassér den. Skær aspargesene i mindre stykker, og kom dem i risottoen. Kom mascarponen i, og lad det simre i et minut eller to. Tilsæt parmesanen, og smag til med salt. Riv lidt ekstra parmesan over risottoen, og servér straks sammen med salat vendt i lidt citronsaft, med et drys af pinjekerner.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

https://imgix.femina.dk/legacy/media/9e276514d1b54b5cbccd5adfefa97178.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/9bc6db15d82d4549ade6ae2bccf378a8.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/7c62847fc13f4d2faca988461229eaba.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/58f3c57202544ca2b19b5306930a5edd.jpg

Læs også