quinoa-tærte
Mad

Quinoa-tærte med blomkål og champignoner

11. april 2017
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
Udskift den klassiske tærtebund med en bund af supersund og mættende quinoa. Tærten fylder jeg med blomkål og champignoner, det smager ekstra godt, efter at de er ristet i ovnen. Her får du opskriften på quinoa-tærte med blomkål og champignoner

Quinoa-tærte med blomkål og champignoner

Tid: 45 minutter. Ovntid: I alt 45 minutter Antal personer: 4 DET SKAL DU BRUGE 1 lille blomkål 250 g brune champignoner 1 løg 1 spsk. olivenolie salt og friskkværnet peber 5 æg 1 dl mælk 1 håndfuld frisk timian (eller 1 spsk. tørret) 25 g friskrevet parmesan
QUINOABUND 2 dl quinoa 1 æg 50 g friskrevet parmesan 1 tsk. salt PRØV OGSÅ: Tærte med kartofler, asparges og gedeost

Opskrift -sådan laver du quinoa-tærte med blomkål og champignoner

1. QUINOABUND: Tænd ovnen på 200°. Skyl quinoaen, og kog den i letsaltet vand i ca. 15 minutter, indtil de små haler frigøres. Lad den kogte quinoa køle en smule af. 2. Skyl blomkål; del den i små buketter, og skær dem i skiver. Rens champignon­er, og skær dem i skiver. Pil løget, og skær det i skiver. Fordel grøntsager og svampe på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend dem i olie, og drys med salt. Bag dem gyldne og sprøde i den 200° varme ovn, i ca. 30 minutter. 3. QUINOABUND, FORTSAT: Bland æg, fintrevet parmesan, kogt quinoa og salt i en skål. Rør det godt sammen, og tryk derefter massen ud i et jævnt lag i en tærtebund med en diameter på ca. 30 cm. Forbag tærtebunden i ovnen i 15 minutter, indtil den har sat sig. 4. Pisk æg sammen med mælk, salt, peber og 1 spsk. finthakket timian. Fordel de bagte grøntsager i tærtebunden, og hæld æggemassen over. Drys med parmesan, og sæt tærten i ovnen igen i ca. 15 minutter, indtil æggemassen er fast. Pynt med lidt timian, og servér. TIP: Lav tærten med en almindelig færdigkøbt tærtebund, hvis det skal gå ekstra stærkt.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Bønnebøffer og salat med bagte gulerødder og tahindressing – Få opskriften her

Tirsdag: Hvidvinsdampet torsk og forårslinsesalat – Få opskriften her

Torsdag: Cæsarsalat med kylling og rugbrødscroutoner – Få opskriften her

Fredag: Indisk rogan josh-lammeskank med couscous – Få opskriften her

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også