thai-beef-salat
Hovedretter

Thai-beef-salat med peanutdressing

Kombinér en sprød risnudelsalat med en cremet peanutdressing og lækkert lynstegt oksekød – simpelt og sprudlende! Her får du opskriften på thai-beef-salat med peanutdressing

Tid i alt: 20 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

1 okseflanksteak, ca. 500 g
salt og friskkværnet peber
smagsneutral olie til stegning

RISNUDELSALAT

300 g risnudler
1 bakke blandet salat
2 store gulerødder
150 g bønnespirer
1 agurk

PEANUTDRESSING

1 fed hvidløg
saft af 1 limefrugt
2 store spsk. peanutbutter
1 spsk. fiskesauce
1 spsk. sesamolie eller olivenolie
½ dl vand

TIL SERVERING

1 bundt mynte
1 bundt koriander
50 g ristede og saltede peanuts
1 frisk rød chili

Opskrift - sådan laver du thai-beef-salat med peanutdressing 

1. RISNUDELSALAT: Læg nudlerne i en skål, og hæld 1 l kogende vand over. Lad skålen stå i ca. 10 minutter, til nudlerne er møre. Hæld vandet fra. Skyl og tør salaten. Bland nudler og salat på et stort fad. Skræl gulerødderne, og høvl lange bånd af dem med en kartoffelskræller. Skyl bønnespirer og agurk, og skær agurken i skrå skiver. Vend både gulerødder, spirer og agurk i salaten.
 
2. PEANUTDRESSING: Pil og pres hvidløg. Rør sammen med limesaft, peanutbutter, fiskesauce og olie. Tilsæt vand gradvist, til dressingen har opnået den rette konsistens. Dryp over nudelsalaten, og vend forsigtigt rundt.
 
3. Krydr flanksteaken med salt og peber. Steg den i olie på en varm (grill)pande i ca. 5 minutter på hver side. Skær kødet i tynde skiver på tværs af fibrene, og fordel dem over salatfadet.
 
4. SERVERING: Top retten med grofthakket mynte og koriander, peanuts og renset chili skåret i fine skiver.
 

 

Læs mere om: