Hovedretter

Sursød kylling med ris og aspargesbroccoli

En dejlig nem hverdagsret med masser af velsmag. Brug evt. almindelig broccoli eller grønne asparges i stedet for aspargesbroccoli. Her får du opskriften på sursød kylling med ris og aspargesbroccoli

Tid i alt: 30 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

600 g kyllingebrystfilet
2 spsk. olivenolie til stegning
salt og peber
3 spsk. sukker
3 spsk. risvinseddike
2 spsk. sojasauce
2 spsk. tomatketchup
3 dl grøntsagsbouillon

TILBEHØR

4 dl ris (f.eks. jasminris)
300 g aspargesbroccoli
1 bundt forårsløg
4 tsk. sesamfrø

Opskrift - sådan laver du sursød kylling med ris og aspargesbroccoli

 
1. TILBEHØR: Kog ris efter anvisningen på pakken. Skyl aspargesbroccoli, og skær de yderste ender af. Damp aspargesbroccoli i letsaltet vand under låg i 1-2 minutter. De skal stadig have bid. Afdryp i en sigte. Rens forårsløg, og skær dem i tynde skiver. Rist sesamfrø let gyldne på en tør pande.
 
2. SURSØD KYLLING: Skær kyllingefileter i tern, og steg dem i olie i en gryde i 3-4 minutter, til de er gyldne og næsten gennemstegte. Krydr med salt og peber. Tilsæt sukker, eddike, sojasauce, ketchup og bouillon, og bring det i kog. Skru ned til middel varme, og lad saucen småkoge i 5-7 minutter. Smag saucen til med mere eddike, sukker eller sojasauce, så den får den rette sursøde smag. Anret de kogte ris i skåle, og top med sursød kylling og aspargesbroccoli. Drys med forårsløg og sesamfrø, og servér straks.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Grøntsagslasagne med hytteost - Få opskriften her

Tirsdag: Burger med oksekød, coleslaw og syltede rødløg - Få opskriften her

Torsdag: Bagt torsk med parmaskinke, squash og tomater - Få opskriften her

Fredag: Flæskesteg med persillekartofler og mormorsalat - Få opskriften her