tomatsuppe
Hovedretter

Spicy tomatsuppe med avocadosalsa

Denne suppe føles næsten som at være i Mexico. Top den med avocadosalsa lige inden servering. Få opskriften på spicy tomatsuppe med avocadosalsa her

Spicy tomatsuppe med avocadosalsa til 4 personer

Tid: 30 minutter
 
DET SKAL DU BRUGE TIL SPICY TOMATSUPPE
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie til stegning
1 spsk. tørrede chiliflager
1 tsk. røget paprika
1 tsk. spidskommen
2 dåser flåede tomater
1 l grøntsagsbouillon
1 dåse kidneybønner
200 g majs (fra frost)
salt og friskkværnet peber
 
AVOCADOSALSA
2 avocadoer
200 g cherrytomater
saft af 1 limefrugt
2 spsk. olivenolie
½ bundt koriander
 
TILBEHØR
4 tortillapandekager eller fladbrød
1 spsk. olivenolie
 
PRØV OGSÅ: Tomatsuppe med kødboller og perlespelt
 

Opskrift - sådan laver du spicy tomatsuppe med avocadosalsa

 
1. Tomatsuppe: Pil og hak løg og hvidløg, og steg dem i en gryde i olie sammen med chiliflager, paprika og spidskommen, til løgene er klare. Tilsæt flåede tomater og bouillon. Kog suppen ved middel varme i 20 minutter. Tilsæt bønner og majs. Kog suppen i 5-6 minutter. Smag til med salt og peber.
 
2. Avocadosalsa: Halvér avocadoerne; fjern stenen, og skær avocadokødet i tern. Skyl tomaterne, og skær dem i små tern. Vend avocado og tomat sammen med limesaft og olie. Hak koriander, og bland det i salsaen. Top suppen med salsa lige inden servering.
 
3. Tilbehør: Rist tortillapandekagerne i olie på en pande, til de bliver sprøde, og servér dem til suppen.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Lammefrikadeller med bulgur og saltet agurk - Få opskriften her

Tirsdag: Teriyaki-kylling med edamamebønner og ris - Få opskriften her

Torsdag: Fuldkorns-tacos med stegt fisk og grøntsager - Få opskriften her

Fredag: Salat med ribeye, bagte rødbeder og kartofler - Få opskriften her