Hovedretter

Sød kartoffeltærte

Ugens mandsgsopskrift er sød kartoffeltærte. Få opskriften her

Sød kartoffeltærte til 2 personer (slowfood)

INGREDIENSER

100 g fintmalet hvedemel
150 g fuldkornshvedemel
100 g koldt smør i terninger 
+ smør til formen
1-2 tsk. salt
2-4 spsk. koldt vand
 
FYLD
400 g søde kartofler
lidt olivenolie
1 løg i tynde både
3 fed hvidløg i tynde skiver
salt og peber
2 æg
3-4 spsk. græsk yoghurt
100 g feta
75 g revet parmesan
 
TILBEHØR
salat
 
Opskrift - sådan laver du sød kartoffeltærte
 
1. Bland mel og smør, til det har konsistens som krummer. Kom salt i, og saml dejen med lidt vand. Sæt den på køl i 15 minutter.
 
2. Skræl kartoflerne, og skær dem i terninger. Rist dem i olivenolie på en varm pande i 5-6 minutter, uden at de tager farve. Kom løg og hvidløg ved, og steg i et par minutter. Krydr med salt og peber. Lad det køle lidt.
 
3. Tryk dejen ud i formen, og lad bare dej hænge lidt ud over kanten. Forbag tærtebunden ved 180° i 8-10 minutter, og trim evt. kanten.
 
4. Pisk æg og yoghurt sammen, og kom smuldret feta i. Vend grøntsagerne i; kom fyldet i tærtebunden, og drys med parmesan. Bag tærten ved 180° i ca. 25-35 minutter, eller til fyldet har sat sig.
 
5. Servér straks, gerne med en fyldig salat til.
 
TIP: Du kan lave tærten med græskar i stedet for søde kartofler. De skal stege lidt kortere på panden.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

TIRSDAG: Muslinger i tomatsauce med fennikel - Få opskriften her

ONSDAG: Bøffer med rødbedesalat - Få opskriften her

TORSDAG: Grønkålssalat med ristede mandler, kylling og blå ost - Få opskriften her

FREDAG: Lange i parmaskinke med blød polenta - Få opskriften her