Sandwich med røget hellefisk og cashewcreme
Hovedretter

Sandwich med røget hellefisk og cashewcreme

Lav en cremet smøreost uden mælkeprodukter ved at bruge cashewnødder. Cashewcremen er frisk og fyldig og smager vidunderligt sammen med røget fisk. Her får du opskriften på en åben sandwich med røget hellefisk og cashewcreme

Tid i alt: 15 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

250 g røget hellefisk
1 surdejsbrød
1 bundt radiser
1 bakke ærteskud
1 håndfuld dild

CASHEWCREME

100 g cashewnødder
saft af ½ citron
½ dl vand
salt og friskkværnet peber

Opskrift - sådan laver du sandwich med røget hellefisk og cashewcreme 

 
1. CASHEWCREME: Hæld kogende vand over cashewnødderne i en skål, og lad dem stå i 30 minutter. Hæld vandet fra, og kværn nødderne sammen med citronsaft og vand i en blender. Tilsæt evt. lidt ekstra vand, og kør, til det får en cremet konsistens. Smag til med salt og peber.
 
2. Skær brødet i grove skiver, og rist dem i ovnen eller på en brødrister. Rens og skær radiser i tynde skiver. Skyl ærteskud. Smør ristet brød med cashewcreme, og top med stykker af røget hellefisk, radiseskiver, ærteskud og dild. Servér straks.
 
TIP: Hellefisk er et godt alternativ til laks. Delikatessen fra de arktiske have fås i de fleste supermarkeder.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Tunbøffer med grillet ananas-avocado-salsa – Få opskriften her

Tirsdag: Fried rice med kylling – Få opskriften her

Onsdag: Pizza med søde kartofler og pesto – Få opskriften her

Fredag: One-pot-pie med polenta-låg – Få opskriften her