Hovedretter

Rødløgssuppe med ostetoast

Ugens mandagsopskrift byder på rødløgssuppe med ostetoast. Få opskriften her

Rødløgssuppe med ostetoast til 2 personer (35 min)

INGREDIENSER

2 fed hvidløg i tynde skiver
ca. 400 g pillede rødløg i skiver
1 spsk. smør
1 spsk. olivenolie
lidt plukket timian
1 dl rødvin
8 dl kalvefond eller grøntsagsbouillon
salt og peber
 
ENDVIDERE
2 skiver groft brød
olivenolie
75 g revet gruyere eller anden salt fast ost
lidt plukket timian
 
TILBEHØR
sprød salat med olie og eddike
evt. mere groft brød
 
Opskrift - sådan laver du rødløgssuppe med ostetoast
 
1. Sautér hvidløg og løg i smør og olie i en stor gryde. Lad dem blive bløde og møre, men uden at tage farve. Det tager ca. 10 minutter. Rør undervejs. Kom timian og vin ved, og lad vinen koge næsten væk. Hæld fond eller bouillon på, og lad suppen simre under låg i ca. 25 minutter. Smag til med salt og peber.
 
2. Dryp brødskiverne med en smule olie, og rist dem på en varm pande. Top dem med revet gruyere, og grill dem evt. også i en forvarmet ovn med grill. Kom dem i suppen lige inden servering. Pynt med timian.
 
3. Servér straks med sprød salat og evt. mere brød.
 
TIP: Prima Donna, emmentaler, parmesan og pecorino er også virkelig gode oste til brødet.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

TIRSDAG: Lynstegt kylling & thaibasilikum - Få opskriften her

ONSDAG: Stegte nudler med rejer, svampe & peanuts - Få opskriften her

TORSDAG: Wraps med svinekød og slaw af rosenkål - Få opskriften her

FREDAG: Gedekoteletter med auberginer de luxe - Få opskriften her