Hovedretter

Roastbeef med stegte kartofler og tomat-æble-salat

Madplan for uge 29: Ugens fredagsopskrift er roastbeef med stegte kartofler og tomat-æble-salat. Få opskriften her

Roastbeef med stegte kartofler og tomat-æble-salat til 4 personer

Æblernes sødme fremhæver tomaternes smag, og så gør de salaten virkelig fin at se på. 
 
Tid: 30 minutter. Ovntid: 55 minutter.
 
DET SKAL DU BRUGE
1 kg roastbeef
salt og friskkværnet peber
olie til stegning
 
STEGTE KARTOFLER
700 g kartofler
salt og friskkværnet peber
2 spsk. olivenolie
 
TOMAT-ÆBLE-SALAT
2 æbler
4 tomater
1 rødløg
3 spsk. friske basilikumblade
4 spsk. olivenolie
2 spsk. mørk balsamicoeddike
 

Opskrift - sådan laver du roastbeef med stegte kartofler og tomat-æble-salat

 
1. Tænd ovnen på 200°. Dup roastbeefen tør, og krydr med salt og peber. Brun stegen på alle sider i lidt olie på en glohed pande. Steg roastbeefen færdig i ovnen i ca. 25 minutter. Tag stegen ud af ovnen, og lad den hvile, mens du steger kartoflerne.
 
2. Stegte kartofler: Skrub kartoflerne, og skær dem i tynde skiver. Fordel kartoffelskiverne på en bageplade beklædt med bagepapir. Krydr med salt og peber, og dryp med olie. Steg kartoflerne møre og sprøde i ovnen i ca. 30 minutter ved 200°.
 
3. Tomat-æble-salat: Skyl æbler og tomater, og skær dem i tynde skiver. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Bland æble, tomat og rødløg i en skål. Hak basilikum fint, og rør det sammen med olie og balsamico. Hæld dressingen over salaten. Servér som tilbehør til roastbeef skåret i tynde skiver og stegte kartofler.
 
TIP:Hvis der er roastbeef tilovers, er weekendfrokosten reddet – en roastbeefmad med det hele!
 
 
UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Ovnkylling med tomat, squash og kartofler - Få opskriften her

Tirsdag: Svinekød i wok med radiser og nudler - Få opskriften her

Onsdag: Pizza med rødbede, gedeost og basilikumolie - Få opskriften her

Torsdag: Bagt torsk og maste kartofler med bacon - Få opskriften her