Hovedretter

Ribeye med sellerirøsti og blomkålssalat

En gang imellem skal der bøffer på bordet. Servér med sprødstegte røsti lavet med selleri i stedet for kartofler. Her får du opskriften på ribeye med sellerirøsti og blomkålssalat

Ribeye med sellerirøsti og blomkålssalat til 4 personer

Tid: 30 minutter. Stegetid: 15 minutter. Forberedelsestid: 30 minutter
 
DET SKAL DU BRUGE
4 ribeye-bøffer a 250 g
friskkværnet peber
 
BLOMKÅLSSALAT
500 g blomkål
1 usprøjtet citron
50 g hasselnødder
1 bundt bredbladet persille
4 spsk. kapers
4 spsk. olivenolie
25 g parmesan
salt og friskkværnet peber
 
SELLERIRØSTI
500 g knoldselleri
2 æg
salt og friskkværnet peber
2 spsk. olivenolie til stegning
 
TIL SERVERING
2 stilke bredbladet persille
salt
 
Vild med ribeye? Så prøv en lækker ribeye-steak med ærtepuré og nye kartofler - Få opskriften her
 

Opskrift - sådan laver du ribeye med sellerirøsti og blomkålssalat 

 
1. Blomkålssalat: Skyl og skær blomkålen i tynde skiver, evt. på et mandolinjern. Skyl citronen, og riv skallen fint. Rist hasselnødderne på en tør pande i 2 minutter. Lad dem køle af; gnid hinderne af, og hak nødderne groft. Skyl og nip persillen, og hak den groft. Bland blomkål, citronskal, hasselnødder, persille, kapers og olie i en salatskål. Riv parmesan over salaten, og krydr med salt og peber.
 
2. Sellerirøsti: Skræl knoldsellerien, og riv den groft på et rivejern. Rør selleri og æg sammen, og krydr med salt og peber. Form selleriblandingen til små pandekager, og steg dem i olie på en pande i 3-4 minutter på hver side, til de er gyldne. Krydr bøfferne med peber, og steg dem i olie på en (grill)pande i 3 minutter på hver side.
 
3. Servering: Top bøfferne med plukket persille, krydr med salt, og servér med sprøde røsti og blomkålssalat.
 
TIP: Tag bøfferne ud af køleskabet 15-20 minutter før, så de ikke er iskolde, når de kommer på panden.

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Svinemørbrad med ovnbagte butternutsquash og grønkålssalat - Få opskriften her

Tirsdag: Tomatsuppe med selleri, butterbeans og croutoner - Få opskriften her

Onsdag: Savojkåls-wraps med laks og edamamebønner - Få opskriften her

Fredag: Bagt Kyllingebryst og spinatsalat med syltet ingefær - Få opskriften her