Hovedretter

Rejer a la Indien med jasminris og salsa

4 personerDet skal du bruge:350 g jasmin- eller basmatiris1 stort løg1 grøn chili4-5 tomater1-2 spsk vineddikeSalt2 fed hvidløg2-3 spsk olie2 spsk

4 personer

Det skal du bruge:

350 g jasmin- eller basmatiris
1 stort løg
1 grøn chili
4-5 tomater
1-2 spsk vineddike
Salt
2 fed hvidløg
2-3 spsk olie
2 spsk tandoori masala
1-2 spsk vineddike
450 g rejer
1 dl vand
Frisk koriander til pynt

Sådan gør du:

Tilberedningstid: ca. 25 min.

1. Kog risene i 6 dl letsaltet vand under låg i 12 min. Lad derpå risene hvile til retten er færdig.

2. Hak halvdelen af løget. Fjern kerner og vægge i chilien og hak den fint. Hak tomaterne. Kom løg, tomater og chili i en skål. Hæld 1-2 spsk vineddike over. Smag til med salt.

3. Skær resten af løget i skiver. Skær hvidløgene i tynde skiver. Opvarm olien i en stor sauterpande. Kom løg og hvidløg på panden steg det ved middel varme i 3-4 min.

4. Bland tandoorikrydderiet sammen med 1-2 spsk vineddike i en skål.

5. Hæld krydderiblandingen over løgene og lad det simre i yderligere 2 min. under omrøring. Hæld rejerne i og rør forsigtigt rund til de er helt dækket af krydderiblandingen. Rør vandet i og lad det simre ved svag varme i 2-3 min. Pynt med grofthakkede korianderblade og servér retten med tomatsalsa og ris.

Få opskriften og alle de friske råvarer leveret til døren fra RetNemt.dk. Læs mere om madplaner og måltidskasser.