Pizza med feta og hele tomater
Mad

Pizza med feta og hele tomater

22. marts 2022
af Marie Melchior
Foto: Line Falck
Den kraftfulde smag fra feta kombineres med de søde og syrlige tomater toppet med pinjekerner, der tilfører et lækkert bid
4 personer
Tid i alt 1 t og 50 min

Det skal du bruge

  • 25 g gær
  • 3 dl lunkent vand
  • 1 spsk. salt
  • 300 g durum-pizzamel
  • ½ dl olivenolie
  • ca. 200 g fuldkornshvedemel

Fyld

  • 4 spsk. olivenolie
  • 1 glas koncentreret tomatpuré (f.eks. fra Urtekram)
  • 500 g daddeltomater på stilk
  • 50 g pinjekerner
  • 4 spsk. sorte oliven uden sten
  • 100 g feta

Salat

  • 2 gulerødder
  • ½ spidskål
  • 100 g rucola
  • 1 spsk. balsamicoeddike
  • 4 spsk. olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

Sådan laver du pizza med feta og hele tomater

  1. Opløs gæren i vandet i en skål. Rør salt, durummel og olie i.
  2. Tilsæt fuldkornsmel, og ælt dejen godt.
  3. Drys lidt mel over, og lad den hæve tildækket et lunt sted i 30 minutter.
  4. Ælt dejen igennem, og rul den med kagerulle ud i en cirkel. Løft dejen over på et stykke bagepapir.
  5. Tænd ovnen på 225°, og lad en bageplade blive varm i ovnen.
  6. Fyld: Pensl pizzabunden med 2 spsk. olie, og smør den med tomatpuré.
  7. Top med skyllede tomater, pinjekerner, oliven og feta.
  8. Tag den varme bageplade ud af ovnen, og løft bagepapiret med pizzaen over på den.
  9. Dryp med resten af olien.
  10. Bag pizzaen i ovnen i 15-20 minutter, til kanterne er gyldne og sprøde.
  11. Salat: Skræl gulerødderne. Snit gulerødder og spidskål helt fint, evt. på et mandolinjern.
  12. Vend det sammen med skyllet rucola i en salatskål (brug evt. lidt af rucolaen som topping på pizzaen).
  13. Vend salaten med balsamico og olie, og krydr med salt og peber.

Velbekomme!

Læs også: Ugens madplan af Femina.

Flere opskrifter på nem og lækker pizza

Læs også