Pasta alla puttanesca
Hovedretter

Pasta alla puttanesca

Direkte oversat hedder denne ret ”skøgens pasta”, og på trods af – eller netop på grund af – dens simpelhed er den blevet en sand klassiker i det italienske køkken. Her får du opskriften på pasta alla puttanesca

Tid i alt: 30 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

200 g sorte oliven uden sten
3 spsk. kapers
5 ansjoser
3 fed hvidløg
1 frisk rød chili
1 spsk. olivenolie til stegning
1 dåse hakkede tomater
400 g spaghetti
salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

1 håndfuld kruspersille
1 usprøjtet citron

Opskrift - sådan laver du pasta alla puttanesca 

 
1. Blend oliven, kapers og ansjoser sammen i en foodprocessor eller minihakker. Pil og pres hvidløg. Rens chilien, og hak den fint. Steg hvidløg og chili i olie på en pande. Tilsæt oliven-blandingen, og lad det stege med i 5 minutter, inden du hælder hakkede tomater på panden. Lad saucen simre, mens du koger spaghetti efter anvisningen på pakken. Smag saucen til med salt og peber. Afdryp spaghettien, og vend den sammen med tomatsaucen på panden.
 
2. SERVERING: Drys spaghettiretten med friskhakket persille og fintrevet citronskal, og servér straks.
 

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Laksebøffer med sorte ris og mango-avocado-salsa - Få opskriften her

Tirsdag: Grøn shakshuka med porrer og linser - Få opskriften her

Torsdag: Fyldte fladbrød med lam, spinat og feta - Få opskriften her

Fredag: Kartoffelmos med braiseret spidsbryst og palmekål - Få opskriften her