Hovedretter

Omelet med indiske grøntsager

Denne uges hverdagsopskrifter er skønne retter uden kød. Her får du opskriften på omelet med indiske grøntsager

Omelet med indiske grøntsager til 4 personer

Omelet smager skønt også til aftensmad. Sæt fut under både grøntsager og forbrænding med smagfulde indiske krydderier.
 
INGREDIENSER TIL OMELET
8-12 æg (afhængigt af størrelsen)
4 spsk. vand
25 g smør til stegning
salt og friskkværnet peber
friske krydderurter, f.eks. koriander eller basilikum
 
INDISKE GRØNTSAGER
200 g fine grønne bønner (evt. fra frost)
2 fed hvidløg
1 bundt forårsløg
250-300 g små cherrytomater
2 spsk. olie til stegning
½ spsk. gurkemeje
½ spsk. garam masala
salt og friskkværnet peber
 

Opskrift - sådan laver du omelet med indiske grøntsager

 
1. Indiske grøntsager: Nip bønnerne, og skær dem i 2-3 stykker hver. Pil og hak hvidløg fint. Rens forårsløgene, og hak dem fint. Skyl tomaterne, og skær dem i kvarter. Steg bønnerne i olie på en pande i 5 minutter. Tilsæt hvidløg og halvdelen af forårsløgene, og steg kort. Tilsæt tomater, og steg, til de begynder at blive bløde. Drys krydderierne over, og steg i 1-2 minutter. Smag til med salt og peber, træk panden fra varmen, og vend resten af forårsløgene i. Hold grøntsagerne varme.
 
2. Omelet: Pisk 2-3 æg sammen. Tilsæt 1 spsk. koldt vand. Varm lidt smør op på en lille pande (ca. 20 cm i diameter) ved middel varme. Hæld æggemassen på, og lad den stivne. Drys med lidt salt, peber og friske krydderurter, og rul din omelet sammen. Gentag med resten af æggene, så du får 4 omeletter i alt. Servér omelet med de indiske grøntsager som tilbehør.
 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Gulerodssuppe med linser og gedeostcreme – Få opskriften her

Majsbøffer med coleslaw og grøn salat – Få opskriften her

Risotto med svampe og gorgonzola – Få opskriften her

Tortellini med porrer, spinat og valnødder – Få opskriften her