Hovedretter

Den nemmeste spaghetti bolognese

Denne uges hverdagsopskrifter er gode pastaretter du kan lave på under 30 minutter. Her får du opskriften på spaghetti bolognese

Spaghetti bolognese til 4 personer

En rigtig god kødsauce er ikke fastfood. Det gør underværker for smagen at lade saucen, til din spaghetti bolognese, simre i en times tid.

INGREDIENSER

500 g spaghetti
 

Til selve saucen

2 tynde skiver bacon
1 løg
2 fed hvidløg
2 gulerødder
2 stængler bladselleri
2 spsk. olivenolie til stegning
2 tsk. tørret oregano
500 g hakket oksekød
2 dåser flåede tomater
1 dl sorte oliven uden sten
3 dl rødvin
½ potte frisk basilikum
salt og friskkværnet peber
 

TIL SERVERING

100 g friskrevet parmesan
½ potte frisk basilikum
 

Nem og lækker spaghetti bolognese

 
Sauce:
 
  1. Skær baconen i fine strimler.
  2. Pil så løg og hvidløg, og hak det fint.
  3. Skræl gulerødderne, og rens bladsellerien. Hak begge dele fint.
  4. Varm olivenolie op i en gryde, og steg baconstrimlerne gyldne sammen med oregano.
  5. Tilsæt løg, hvidløg, gulerødder og bladselleri, og lad det hele simre i 6 minutter.
  6. Tilsæt så oksekød, flåede tomater, oliven og rødvin.
  7. Hak halvdelen af den friske basilikum, og vend det i kødsaucen.
  8. Krydr med salt og peber, og lad så kødsaucen simre knap 1 time under låg. Tilsæt evt. lidt vand undervejs, hvis saucen bliver for tør.
 
Kog spaghetti som det står på pakken og hæld vandet fra. 
 
Servering:
Vend ca. halvdelen af parmesanosten i saucen. Anret spaghetti og kødsovs på en tallerken. Pynt med det sidste parmesan og friske basilikumblade.