Hovedretter

Lammeculotte med chutney og stegt radicchio

Der bliver ikke så meget at lave sauce af, når du steger de små stykker lam. Men denne sødlige chutney-sky kan du lave, mens kødet steger, og vende stegeskyen i til sidst. Smagen er intens og både sød og syrlig

I stedet for den stegte, bitre, røde salat kan du bruge julesalat eller en frisk grøn salat med lidt bitre blade imellem. Gastrik er en tyk, indkogt eddike-sukker-masse, som fås i mange supermarkeder.

(2 personer)
1 stor lammeculotte el. 2 små
salt og knust peber
1 spsk. olie

CHUTNEYSKY:
1 mellemstort rødløg i terninger/tynde både
1 lille fed hvidløg, finthakket
6 tørrede abrikoser i små
terninger
1 lille kvist rosmarin el. timian, hakket
2 spsk. mangochutney
1 dl vand/bouillon
1 dl tør hvidvin
1 spsk. gastrik (f.eks. Meyers) el. lidt balsamico
1 radicchio i lange tynde strimler

TILBEHØR:
400-500 g små kartofler med skræl
olie
citronsaft
peber

Brun culotten godt på alle sider. Krydr med salt og peber, og læg den i et lille ovnfast fad. Steg den ved 190° i 16-25 minutter efter størrelse. Tag den ud, og dæk den med folie. Sæt halve kartofler vendt med olie, citronsaft og peber ind samtidig. De skal stege i ca. ½ time.
Svits løg og hvidløg i en dyb pande eller bred gryde. Kom abrikoser og krydderurter i, og lad det stege i et par minutter. Kom chutney, vand/bouillon og vin i, og lad det simre helt stille uden låg. Hæld skyen fra lammeculotten i til sidst, og smag til med gastrik eller lidt balsamico.
Pil bladene af salaten, og skær dem i 3-4 lange strimler. Lynsteg dem på panden, til de lige krøller sammen. Skær kødet i skiver, og anret på en bund af chutneysky med salat og kartofler omkring.

Helstegt kyling med linsesalat

Lette og lækre
forretter
Dejlige desserter og
skønne kager
Madplan til hele
ugen
Køb dit køkkenudstyr
i feminashoppen.dk
Læs mere om: