Hovedretter

Laksefad med rodfrugter

Orker du heller ikke at vaske op? Så lav aftensmaden i et stort fad, så der ikke er ret meget opvask bagefter. Her får du opskriften på laksefad med rodfrugter

Forberedelsestid: 25 min
Tilberedelsestid: 40 min
Tid i alt: 1 t og 5 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

1 kg rødbeder eller andre rodfrugter
2 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet peber
800 g fersk lakseside
2 usprøjtede citroner
150 g feta
50 g mandler
1 håndfuld frisk mynte
150 g blandet grøn salat

Opskrift - sådan laver du laksefad med rodfrugter 

 

Tænd ovnen på 200°. Skræl eller skrub rodfrugterne. Skær dem i mundrette tern. Fordel ternene i et ovnfast fad, og vend dem med halvdelen af olien, salt og peber. Sæt fadet i ovnen i 20 minutter, til ternene er møre. Læg herefter laksesiden oven på rodfrugtternene. Dryp resten af olien over laksen, og krydr med salt og peber. Skær citronerne i tynde skiver, og fordel dem over laksen. Smuldr feta over fadet, og drys med mandler. Sæt dernæst fadet i ovnen i yderligere 15-20 minutter, til laksen er gennemstegt. Pynt med mynte, og servér med grøn salat.
 
Læs mere om: