Hovedretter

Laks i fad med porre, kapers og små kartofler

Fyld et fad med laks, grøntsager og mascarpone, der tilsammen giver en lækker og smagfuld sauce.

Forberedelsestid: 20 t
Tilberedelsestid: 20 t
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

4 porrer
1 bundt dild
1 spsk. smør til stegning
150 g mascarpone
1 dl mælk
Salt og peber
4 stykker laksefilet uden skind
½ usprøjtet citron
30 g kapers

Tilbehør:

800 g små kartofler
 

Opskrift - sådan laver du laks i fad med porrer, kapers og små kartofler

 
Tænd ovnen på 200°. Rens porrer, og skær dem i tynde skiver. Hak dilden. Steg porrerne i smør på en pande i 2-3 minutter. Tilsæt mascarpone og mælk, og rør det ud i porrerne sammen med halvdelen af dilden. Krydr med salt og peber. Fordel den cremede porreblanding i bunden af et smurt ovnfad, og læg laksestykkerne ovenpå. Dryp med citronsaft, og drys fintrevet citronskal og kapers over laksen. Bag retten i ovnen i 20 minutter, til laksen er gennemstegt.
 
Tilbehør: Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand. 
 
Servering: Tag fadet med laksestykkerne ud af ovnen, og drys resten af den hakkede dild over. Servér retten direkte fra fadet med kogte kartofler som tilbehør.
 
UGENS ANDRE OPSKRIFTER
 
Læs mere om: