kyllingefad
Hovedretter

Kyllingefad med tomat og mozzarella

Få aftensmaden på bordet i en fart med færdigkøbt tomatsauce. Har du tid, kan du lave den fra bunden med solmodne tomater kogt med rødløg og smagt til med frisk timian og rødvin. Her får du opskriften på kyllingefad med tomat og mozzarella

Forberedelsestid: 20 min
Tilberedelsestid: 20 min
Tid i alt: 40 min
Antal personer: 4

DET SKAL DU BRUGE

4 kyllingebrystfileter
700 g tomatsauce
1 spsk. olivenolie
salt og friskkværnet peber
2 kugler frisk mozzarella, i alt ca. 250 g

TILBEHØR

250 g frisk fuldkornspasta

TIL SERVERING

frisk oregano

Opskrift - sådan laver du kyllingefad med tomat og mozzarella 

1. Tænd ovnen på 180°. Fordel tomatsaucen i et ovnfast fad. Læg kyllingefileterne oven i saucen, dryp dem med olie, og krydr med salt og peber. Skær mozzarella i skiver, og fordel dem over kyllingefileterne. Sæt fadet i ovnen i ca. 20 minutter, til kyllingekødet er gennemstegt, og osten er smeltet og let gylden.
 
2. TILBEHØR: Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
 
3. SERVERING: Servér kyllingen med pasta, og pynt med oregano.